Koordinerende sår- og kompressionssygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en koordinerende sygeplejerske til sår- og kompressionsområdet i Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Om stillingen
Som koordinerende sygeplejerske bliver du en del af Det Tværgående Fagteam. Organisatorisk er teamet en del af afdelingen; Visitation Sundhed og Omsorg. Vi samarbejder på tværs af Social, Sundhed og Omsorg og din daglige arbejdsplads er beliggende i Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, Viborg.
Vi er tre koordinerende sygeplejersker, én projektsygeplejerske og én forflytningsinstruktør. Vi arbejder med kvalitetssikring og udvikling indenfor kontinens, stomi, kompression, sår og APV.
Organisationen består tillige af et antal lokalansvarlige sår- og kompressionssygeplejersker, som er ansat i hvert sit udekørende distrikt og fungerer som ressourcepersoner for tilhørende hjemmeplejegrupper og plejecentre.

Dine opgaver

  • at være medansvarlig for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af sår- og kompressionsområdet
  • at være faglig sparringspartner og koordinator for netværkene af lokalansvarlige sygeplejersker på sår og kompressionsområdet
  • at have fokus på optimal udnyttelse af ressourcer, herunder indkøb og forbrug af produkter
  • at deltage i relevante udbud og opfølgning på indkøbsaftaler
  • at målrette indsatser til forebyggelse og behandling
  • at monitorere på relevant data
  • at understøtte det tværgående og tværfaglige samarbejde

Vi søger en kollega, der
  • er uddannet sygeplejerske med klinisk erfaring indenfor sår og kompression, med relevante diplommoduler, gerne en fuld diplomuddannelse eller indstillet på at gennemføre dette.
  • har lyst til at formidle viden og kan arbejde tværfagligt såvel som selvstændigt.
  • ser dialogen med engagerede medarbejdere, borgere og pårørende som en central del af arbejdet.
  • hviler i sin faglighed og kan bruge den til at inspirere andre
  • er dynamisk, udadvendt, engageret, robust og tillidsvækkende
  • har gode kommunikative evner - både skriftligt og mundtligt
  • er god til at formidle viden og erfaring
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsklima
  • har egen bil til rådighed

Vi tilbyder
  • ærdibaseret ledelse, hvor vi vægter mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • et godt kollegialt miljø, hvor vi vægter udvikling, samarbejde og trivsel
  • et arbejdsmiljø med en høj faglighed og gode muligheder for udvikling og tværfaglig sparring
  • grundig introduktion til dine arbejdsopgaver med en erfaren kollega
  • frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen

Om omsorgsområdet
Omsorgsområdet i Viborg Kommune har som kerneopgave at samarbejde med borgerne om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet.
Vi arbejder efter fælles mål og retning, koordinerer vores ressourcer og aktiviteter og skaber sammenhængende forløb for borgerne.
Vi har fokus på rehabilitering og borgernes mulighed for mest mulig selvbestemmelse og livskvalitet uanset funktionsniveau.
Viborg Byråd har med strategien; Sammenhængsmodellen, sat en fælles retning for forvaltningen i Viborg Kommune. Se mere her https://kommune.viborg.dk/Politik/Politikker-og-strategier/Sammenhaengsmodellen

Yderligere oplysninger
Ved yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Lyngsøe på telefon 87 87 61 29.

Løn- og ansættelsesvilkår
sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Stillingen er aflønnet efter principper i ”ny løn”.
Ved ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

Samtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 19. april 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Visitation Sundhed og Omsorg, Prinsens Alle, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016712

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook