Koordinerende sygeplejerske til Specialområde Børn og Unge på Hamarhus: Gør en forskel for sårbare børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er dit drømmejob som sygeplejerske at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner? Så er du måske lige den kollega, vi mangler til at koordinere og understøtte den sundhedsfaglige indsats i Specialområde Børn og Unge på Hamarhus.

Vores børn og unge har ofte komplekse behov og problemstillinger, hvorfor vi har alle omstændigheder omkring barnet og den unge for øje, når vi arbejder med at styrke både deres fysiske og mentale sundhed og trivsel. 
På Hamarhus sker den sundhedsfaglige indsats i det daglige i tæt sammenhæng med den socialfaglige indsats. Det betyder i praksis, at de sundhedsfaglige og de socialfaglige indsatser skal gå hånd i hånd, idet de ofte er hinandens forudsætninger og udgør vores kerneopgave.

Hamarhus tilbyder døgnpladser til børn og unge i alderen 7 til 17 år, samt to pladser for 17 til 20 år. Målgruppen er normalbegavede børn/unge med en diagnose inden for autismespektret. Derudover kan de have komorbiditet i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

I et tæt samarbejde er din vigtigste opgave at understøtte Hamarhus i at efterleve Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter, som styrelsen anvender til at vurdere den sundhedsfaglige kvalitet på bosteder.

På Hamarhus bliver du en del af en høj faglighed i et tværfagligt miljø, hvor bl.a. pædagogiske medarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere, psykomotoriske terapeuter og familiekonsulenter er fælles om at skabe de bedst mulige rammer for de børn og unge, der bor på Hamarhus.

Lyder det som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et job, hvor du er med til at gøre en forskel, hvor du har selvstændigt ansvar og arbejder primært inden for normal arbejdstid på hverdage, men arbejde aften og weekender kan forekomme.

Hverdagen som koordinerende sundhedsfaglig på Hamarhus
Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • koordinere den sundhedsfaglige indsats på Hamarhus i tæt samarbejde med dine kollegaer i huset
  • understøtte kollegaerne i at levere en sundhedsfaglig indsats af høj kvalitet og fungere som sparringspartner
  • undervise kollegaer, fx i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation
  • ansvarlig for arbejdet med utilsigtede hændelser
  • indgå i SBU's sundhedsnetværk, der består af det samlede specialområdes sundhedsfaglige medarbejdere samt en sundhedsfaglig konsulent
  • at tage del i hele opgaveløsningen omkring vores børn og unge ikke kun båret af din faglighed.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er god til at samarbejde
  • er uddannet sygeplejerske
  • har erfaring med målgruppen, eksempelvis fra psykiatrien eller socialområdet
  • har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt
  • arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket
  • selvstændigt kan vurdere og prioritere i en hverdag, hvor struktur, overblik og samarbejde er en forudsætning, men samtidig skabe en tæt kontakt til medarbejderne og ledelsen omkring indsatserne
  • har kørekort (B)
  • er rigtig god til at skabe relationer
  • brænder for at være en del af Hamarhus
  • holder af udsatte børn og unge

Om os
Specialområde Børn og Unge er et af otte specialområder i Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU har syv døgnafdelinger, tre interne skoler og en intern børnehave.

Hamarhus er en af syv døgnafdelinger på Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland.

Læs mere om Hamarhus og SBU her.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling på en afdeling i en rivende udvikling
  • Et job hvor du kan gøre en stor forskel for en meget sårbar målgruppe
  • Stor variation i opgaverne og høj grad af fleksibilitet
  • Grundig introduktion til stillingen, samt mentorordning
  • En personalegruppe med høje ambitioner, humoristisk sans og som vægter det kollegiale fællesskab højt.

Praktiske oplysninger
Der er tale om en fast stilling med et ugentligt timetal mellem 30 og 32 timer med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Samtaler afholdes torsdag d. 19. september 2024.

Opstart: 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. 

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Mette Kayerød Jochumsen på tlf. 2331 1651.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hamarvej 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105598

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook