Kreativ kok/ernæringsassistent søges til hyggeligt kollegiekøkken i Viborg

dato

Brænder du for mad fra bunden – og for at skabe gode måltider, der samler unge mennesker?

Vi søger en kok/ernæringsassistent til vores kollegiekøkken, hvor måltiderne er mere end bare mad. Her laver vi hjemmelavet kvalitetsmad fra bunden til de elever, der bor fast på kollegiet, og vi arbejder målrettet med stemning, værtskab og fællesskab omkring måltiderne.

Kollegiekøkkenet er en vigtig del af hverdagen for eleverne, hvor de fleste er unge, og hvor vi også ofte har internationale udvekslingselever. Derfor har vi fokus på at gøre noget særligt ud af måltiderne, så flere har lyst til at komme og spise, får et godt måltid og bliver en del af det sociale fællesskab.

Om jobbet

Du bliver en del af aftenvagten i kollegiekøkkenet, hvor I er to personer i stillingen, og hvor der hver eftermiddag er overlap med dagholdet. Det giver gode muligheder for sparring, hjælp i hverdagen og et stærkt kollegialt fællesskab.

Hver aften laver du mad til ca. 160-180 elever, og dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og tilberedning af hjemmelavet mad fra bunden
  • Medskabelse af rammerne for gode og indbydende måltider
  • Bidrage til, at køkkenet opleves som et rart og trygt samlingspunkt
  • Sikre god kvalitet, variation og struktur i hverdagen
I den større sammenhæng bliver du en del af et stærkt, kostfagligt fællesskab med engagerede kolleger på tværs af Mercantecs 5 kantiner. Der er rig mulighed for, at du kan bidrage med ideer og kreativitet og dermed påvirke måltider og tilbud på tværs af kantinerne.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet kok / ernæringsassistent eller har anden kostfaglig baggrund. Du har erfaring med at arbejde i et køkken, hvor kvaliteten af maden, relationer og den samlede måltidsoplevelse går hånd i hånd.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med og lyst til at lave mad til mange
  • Har øje for atmosfære, værtskab og den gode måltidsoplevelse
  • Trives med unge mennesker og en mangfoldig gruppe af elever
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket i travle perioder
  • Har lyst til samarbejde og sparring med kolleger
Du får

  • En fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. august 2026
  • Fast arbejdstid mandag–torsdag kl. 12.00–20.30 dog med enkelte weekendarrangementer
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og enten 3F eller Kost og Ernæringsforbundet
Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du har spørgsmål og gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kantinekoordinator Majbritt Adelsten på telefon 2365 8685 eller køkkenchef Claus Bach Kvist på telefon 2989 3875

Arbejdsstedet er på H.C. Andersens Vej i Viborg.

Ansøgningsfristen er den 21. maj 2026 og samtaler forventes afholdt den 3. juni 2026.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund. Læs mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/575cecf0-e9b8-4006-90d1-3ebbdfb7aade

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet