Kristina Jørgensen imponerer gang på gang

Profilbillede
dato

Kristina Jørgensen imponerer gang på gang. I kampen mod Odense i Vibocold Arena den 8. april scorede hun sit mål nr. 200 i kvindeligaen, og netop nu har Divisionsforeningen Håndbold kåret månedens spiller i marts i Bambusa Kvindeligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player) ... og JA månedens spiller er Kristina Jørgensen, der samlet præsterede bedst af ALLE spillere.

Over 4 kampe scorede hun bl.a. næsten 9 mål i snit per kamp, da det blev til intet mindre end 35 scoringer på 57 forsøg. Hun leverede desuden 17 assists og blokerede 2 skud. Det gav et MEP tal på 20,21.   

I slutspillet ligger vi lige nu nr. 1 efter vores sejr over Odense Håndbold - og i den kamp satte Jørgensen i øvrigt lige 9 mål ind. På torsdag kan vi se hende i kamp for den danske landshold, når se spiller mod Spanien.      

Stort tillykke til Kristina Jørgensen med titlen som månedens spiller i marts i Bambusa Kvindeligaen! 

Kilde: Viborg HK ApS // Malene Yding

Seneste på facebook