Kultur- og fritidsleder til Lysningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har en helt ny plads i vores ledelsesteam til en dygtig og engageret kultur- og fritidsleder, der skal have det daglige ansvar for at facilitere og understøtte processerne i forenings- og fritidslivet og blandt frivillige.

Viborg Kommune bygger nyt i Overlund, hvor der bygges en helt ny en skole og helt nye fritidsfaciliteter, som bliver de nye, spændende centrale rammer om udviklingen af bydelen Overlund og som sådan skal fungere som det nye samlingssted for bydelen. Vi kalder det for Lysningen.
Med det fremtidige samlingssted ønsker vi derfor at sikre gode overgange mellem skole og fritid og vi ønsker at understøtte det lokale fritids- og kulturliv, så det kan udvikles med flere aktive deltagere og nye spændende aktiviteter.

I stillingen som kultur- og fritidsleder er der som udgangspunkt ikke personaleledelse.

Om jobbet:
Som kultur- og fritidsleder består dine primære opgaver i at understøtte og videreudvikle kultur- og fritidslivet i Overlund med særlig fokus på:

  • Overlundrådet som facilitator og brugerråd for fritids- og kulturlivet i lokalområdet
  • Overlundrådet som aktør i Lysningens bestyrelse
  • rekruttere nye foreninger og klubber til at benytte Lysningens faciliteter i tæt samarbejde med Overlundrådet
  • rekruttere frivillige til foreningslivet, kulturelle arrangementer, kreative happenings, skoledelen og SFO
  • understøtte samarbejdet med SFO og foreningslivet
  • facilitere events, der samler lokalsamfundet
  • reklame og marketing for Lysningens muligheder for fællesskab, læring og bevægelse
  • fondssøgning

En særlig vigtig opgave for Kultur- og fritidslederen er at etablere en sund, tryg og fællesskabende kultur, hvor såvel borgere, foreningsmedlemmer, medarbejdere, elever og forældre føler et tilhørsforhold til.
Lysningen er vores alles hus.

Om dig:
Vi forventer at du har erfaringer med projektledelse og har været ansvarlig for implementering og forankring af større projekter og events. Du har haft ansvar i foreningslivet f.eks. i forbindelse med at arrangere og planlægge større stævner.

Det falder dig naturligt at understøtte og vedligeholde et trygt miljø i Lysningen. Du er en selvstændig teamplayer, som trives i mødet med både foreninger, elever og kollegaer.
Vi forventer, at du er en udadvendt rollemodel for alle brugere af Lysningen og møder dem med et smil.

Om os:
Du bliver en del af en professionel ledergruppe, hvor vi sætter en ære i at træffe beslutninger i fællesskab.
I ledergruppen prioriterer vi sparring med hinanden højt, og du vil derfor fra første dag opleve, at vi som ledergruppe er sammen om at løfte ledelsesopgaven i Lysningen.
Overlund Skole der ligeledes har til huse i Lysningen, er en stor byskole med ca. 600 elever og 55 ansatte.

Du kan høre mere om projektet Lysningen i vores lille film Lysningen - Overlund

Om ledelse i Viborg Kommune:
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på Viborg.dk
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Få mere at vide:
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil
Du kan også læse mere om arbejdspladsen på vores hjemmeside Overlund Skole (Aula.dk)

Skoleleder Stine Bohnstedt, kan kontaktes for yderligere information om stillingen på tlf. 50 74 20 25.

Løn og ansættelse:
Løn og ansættelsesforhold er jf. overenskomst.

Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Samtaler og ansættelsesproces:
1. samtale afholdes den 8. februar 2024 fra kl. 16.00 og 2. samtale afholdes den 22. februar 2024.
For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet en personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling d. 19. februar 2024 i tidsrummet 12.00-15.00. Leder af Lysningen vil være til stede under interviewet.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Overlund Skole, Skolevej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966859

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook