Er du kunstinteresseret, og nyder du et godt glas vin? Så tag med til en berigende aften, der starter i Viborg Kunsthal. Her vil en af kunsthallens omvisere tage dig med på en rundvisning i den aktuelle udstilling "Colour Instruments" af billedkunstneren Christina Augustesen. Udstillingen forvandler kunsthallens østfløj til et sælsomt univers, hvor sarte lysrelieffer og dynamiske farvekompositioner skaber en unik oplevelse.
Efter besøget i kunsthallen fortsætter aftenen på Skovgaard Museet. Her vil du få et indblik i museets permanente samling med fokus på kunstnerfamilien Skovgaard og guldalder-perioden i dansk kunsthistorie. Derudover vil der være en guidet tur gennem den aktuelle særudstilling i museets stueetage.
Som afslutning på en kulturel og spændende aften byder Holms på et glas vin i hyggelige omgivelser. Her kan du reflektere over aftenens kunstoplevelser og nyde et godt glas vin, inden der siges tak for i aften.
Praktisk information
Dato: Torsdag den 3. april 2025
Tidspunkt: Start kl. 18.30
Sted: Viborg Kunsthal, Riddergade 8, 8800 Viborg
Entré: 180 kr
Program:
Kl. 18.30: Omvisning på Viborg Kunsthal
Kl. 19.15: Videre til Skovgaard Museet
Kl. 19.30: Omvisning på Skovgaard Museet
Kl. 20.15: Holms
Kl. 21.00: Tak for i aften
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her