BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en sekretærkollega fra 1. april i Hjertesygdomme, som er en stor afdeling på tværs af tre matrikler, RH Viborg, RH Silkeborg og RH Skive, til en fast stilling på 37 timer/uge.
Stillingen er i perioden fra 1. april til 1. september 2024 dedikeret til funktionssted RH Viborg, Hjerteklinikken. Efter 1. september 2024 kan funktionssted bliver ændret jf. Hjertesygdomme HE Midt bliver en selvstændig afdeling set fra et sekretærperspektiv med funktionssted på tre matrikler; Skive, Viborg og Silkeborg.
Hjertesygdomme får ny ledende sekretær i løbet af sommer 2024 og du vil i samråd med hende have mulighed for at tage stilling til din fremtidige placering.
Timeantallet kan justeres ud fra princippet "livsfasepolitik" og vil tage udgangspunkt i dit nuværende timeantal medmindre andet aftales.
Om stillingen
Se vores lille video, som fortæller lidt mere om arbejdslivet hos os: https://region-midtjylland.23video.com/secret/89054114/f1f932fa4d08b31f5b98f448ea2160bf
Vi søger en lægesekretær til Hjerteklinik Viborg – en person, som vil fælleskabet og som vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Arbejdstiderne ligger i tidsrummet kl. 07.45-16 på hverdage og kan justeres iht. dit behov og afdelingens drift. Du vil blive ansat med vagter, men i skrivende stund er antallet og tidspunktet af disse stadig i proces og ikke fastlagt. Men du skal være forberedt på, at der kan være tale om både hverdagsaftener indtil kl. 18, helligdage og weekender (09-16) i det komne vagtrul. Men igen – I er flere om dette og fleksibilitet er stor i gruppen af sekretærer.
Vi har et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vores tværfaglige personalegruppe består af kolleger, der vægter tværfagligt samarbejde og anser lægesekretæren som den "røde tråd i den hvide verden".
Ingen ansøgere kan det hele – men ansættelsesudvalget har fokus på følgende kvalifikationer:
- Uddannet (et ufravigeligt krav) sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær
- Din ansættelse er i første omgang med fysisk tilstedeværelse på RH Viborg, men efter 01.09.24 er dette op til dialog mellem dig og din nye leder.
- Du formår at omstille dig til skiftende arbejdsopgaver på en arbejdsuge, hvor du også får selvstændige specialopgaver, som du har ansvaret for.
- Du elsker at tale i telefon, yde en god service overfor vores patienter og har fokus på at sikre sammenhængende patientforløb.
- Du har på tidligere arbejdspladser præsteret stabilt fremmøde.
Vi kan tilbyde:
- Et dedikeret hold bestående af dygtige sekretærkolleger med forskellige faglige og personlige kompetencer, et større antal sygeplejersker og læger. Vi er nysgerrige på hinandens styrker og svagheder og ser værdien i at være forskellige, da det netop gør, at alle opgaver i et team kan blive løst på bedste vis. Du er aldrig alene.
- Et onboarding-program, som giver dig mulighed for indflydelse på tempoet i oplæringen. Det handler om sidemandsoplæring, da vi mener, at man på denne måde lærer bedst. Hjemmearbejdsdage er en mulighed, når du kan "tale kardiologisk".
- Hos os er det vigtigt, at du udvikler dig fagligt og får medansvar på arbejdsopgaverne og udviklingen af dine kompetencer – det kan være, at du har et ønske om mere ansvar eller gerne på sigt vil efteruddanne dig?
Om afdelingen – husk at se vores lille video (link ovenfor)!
Hjertesygdomme bliver en stor afdeling efter 01.09.24 og der er mange muligheder for at få spændende arbejdsopgaver.
Dine kolleger er vant til at arbejde i selvstyrende teams og du skal have lyst til at bidrage til vores fælles målsætninger i afdelingen, da vi alle hjælper hinanden på tværs af subspecialerne. Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en meget høj faglighed, hvilket man ikke må lade sig skræmme af, da vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet.
Vi har mulighed for løbende at rokere i vores afdeling, og dette har medvirket til, at den gennemsnitlige ansættelseslængde i afdelingen er 15+ år.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende lægesekretær Lene Albertsen på tlf. 7844 7014.
Din ansøgning
Din elektroniske ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal i vores hænder senest den 2. marts 2024. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i torsdag i uge 10 (medmindre andet aftales med ansøger).
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993073