Ledende AC-medarbejder til data og it inden for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I kontoret Kvalitet og Lægemidler, Koncern Kvalitet, i Region Midtjylland, søger vi en engageret AC-medarbejder med specialiseret viden, erfaring og flair for at arbejde med data og it til brug for kvalitetsudvikling og bedre patientforløb. 

I Kvalitet og Lægemidler er vi ansvarlige for på forskellige måder at understøtte udviklingen af kvaliteten på praksisområdet og på tværs af sundhedsvæsenet. Vi arbejder med at udvikle og gennemføre projekter og kvalitetsindsatser, og vi har fokus på at understøtte, at kvalitetstiltag implementeres på praksisområdet. Kontoret betjener også ledelsessystemet og det politiske niveau i regionen i sager, der handler om kvalitet på praksisområdet.

Kontorets medarbejdere og 24 tilknyttede lægelige konsulenter fra almen praksis udgør praksiskvalitetsenheden MidtKraft, der understøtter almen praksis med efteruddannelse, ledelses- og organisationsudvikling, lægelige kvalitetsklynger, rådgivning på lægemiddelområdet, patientsikkerhed og et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen. MidtKraft omfatter også praksiskonsulentordningen, der arbejder med kvalitet i patientforløb på tværs af sektorer. Man kan læse mere om MidtKraft her: https://midtkraft.dk/ 

Kvalitetsudvikling på andre praksisområder understøttes af konsulenter inden for fysioterapi og kiropraktik sammen med medarbejdere fra Kvalitet og Lægemidler. 

For at komme i mål med indsatserne arbejder vi tæt sammen med andre afdelinger i regionen, og som medarbejder i Kvalitet og Lægemidler får du også et netværk med medarbejdere i andre regioner. 

Kvalitet og Lægemidler er et kontor med højt til loftet og et stærkt fagligt miljø med 20 engagerede medarbejdere. Som medarbejder forventes man at være med til at udtænke og udforme projekter og indsatser, og det er vigtigt, at man er motiveret af at drive opgaver fremad i samspil med andre.

Vi finder det vigtigt at understøtte brug af it hos yderne på praksisområdet, så praksis kan bruge data og it-værktøjer og it-systemer til at udvikle kvaliteten af arbejdet i praksis og på tværs af sektorer – foruden at bidrage til bedre patientforløb. Du kommer til at indgå i arbejdet med drift og udvikling af indsatser inden for data og it. Herunder kommer du til at udføre dataanalyser og udarbejde datarapporter, bl.a. til brug for lægelige kvalitetsklynger og udviklingsprojekter. Derudover kommer du også til at indgå i arbejdet med digitalisering, brugen af AI og i udrulningen af udvalgte regionale og nationale it-initiativer på praksisområdet, bl.a. med formidling og undervisning. Dine opgaver går på tværs af hele kontoret og kontorets teams, men de fleste opgaver løses i tæt samspil med kontorets datakonsulent i datakonsulentteamet og med klyngeteamet.

Sammen med resten af kontoret medvirker du til at sætte en tydelig kvalitetsdagsorden på praksisområdet, set i sammenhæng med udviklingen af sundhedsvæsenet, ikke mindst det nære sundhedsvæsen.

Vi forventer, at du:

  • Har  erfaring med anvendelse af sundhedsdata og kvantitative analyser til kvalitetsudvikling
  • Har en god dataforståelse og kan dit håndværk i forhold til at foretage sundhedsanalyser og i at sætte data i anvendelse, f.eks. ved brug af tableau, excel og lignende  
  • Har erfaring med at implementere nye it-løsninger og sætte it i anvendelse 
  • Er en dygtig projektmedarbejder og udviklingskonsulent med kendskab til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
  • Har personlig gennemslagskraft og kan arbejde selvstændigt med både drifts- og udviklingsopgaver, herunder facilitere en dialog med brugerne om, hvad data og it kan anvendes til
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
  • Har en relevant kandidatuddannelse, gerne med en sundhedsfaglig baggrund.  

Region Midtjylland arbejder med at udvikle et nært og sammenhængende sundhedsvæsen af høj faglig kvalitet til gavn for borgerne i tæt samarbejde mellem hospitaler, praksisområdet og kommuner. Det samlede Koncern Kvalitet forener data-, forsknings- og konsulentfunktioner på kvalitetsområdet og arbejder strategisk med kvalitet på tværs med mange samarbejdsflader i de øvrige stabe, på hospitaler, i primærsektoren og i forhold til nationale instanser. 

Tjenestestedet er Regionshuset i Viborg, men der kan være mødevirksomhed i den øvrige del af regionen, også udenfor normal arbejdstid. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge – der er flextid.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef Birgitte Haahr, tlf. 2967 0499 eller mail Birgitte.Haahr@stab.rm.dk

Du kan også kontakte datakonsulent Catharina Kusk, tlf. 2465 7633, mail c.kusk@rm.dk eller specialkonsulent Lone Kærsvang, tlf. 2162 0125, lonkae@rm.dk.

Tiltrædelse: senest 1. november 2024

Ansøgningsfrist: 2. september 2024

Samtaler forventes afholdt mandag den 9. september i Regionshuset i Viborg.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook