BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Houlkærskolen søger en engageret og nærværende pædagogisk afdelingsleder
Om Houlkærskolen:
Houlkærskolen er placeret midt i et tæt befolket og sammenhængende lokalområde i rivende udvikling. Med 5000 indbyggere, daginstitutioner, gymnasium, sportshaller, medieskole, dagligvarebutikker og mange aktive foreninger, er skolen en central og aktiv del af et mangfoldigt lokalsamfund. Skolen har godt 730 elever fordelt på 10 årgange og er organiseret i tre afdelinger.
Baggrund for stillingen:
Vi søger en ny afdelingsleder, der kan styrke ledelsen tæt på skolens og SFO'ens daglige opgaver. Vi ønsker at skabe en mere nærværende og operationel ledelsesstruktur, hvor vi effektivt kan støtte både medarbejdere, elever og forældre.
Dine ansvarsområder vil være:
- Ledelse af én af vores tre afdelinger i tæt samarbejde med medarbejdere, elever og forældre.
- Skabe et inkluderende og dynamisk læringsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
- Sikre en åben dialog, tæt samarbejde og en løsningsorienteret tilgang til hverdagens udfordringer.
- Arbejde med sammenhænge og overgange fra dagtilbud og internt.
- Sikre et konstruktivt tværfagligt samarbejde.
Vi forventer, at du:
- Har en lærer- eller pædagoguddannelse suppleret med en lederuddannelse eller er i gang med en lederuddannelse eller har anden ledelseserfaring.
- Har erfaring fra en dynamisk skolehverdag og kontinuerligt skole-hjem-samarbejde.
- Er en dygtig personaleleder, der understøtter medarbejdernes motivation og faglighed.
- Prioriterer samarbejde mellem lærere og pædagoger og ser alle medarbejdergrupper som vigtige.
- Vægter et godt samarbejde i ledelsesteamet og med TR, AMR og i MED.
- Er udadvendt, god til at samarbejde på tværs af fagområder og kulturer, og kan skabe og understøtte gode relationer med fokus på børnenes læring og trivsel.
- Har et godt humør og møder både børn og voksne i øjenhøjde.
God ledelse i Viborg Kommune:
Viborg Kommune har et stærkt fokus på værdibaseret ledelse, hvor selvstændige beslutninger træffes ud fra politisk vedtagne mål og grundlæggende værdier. Ledelse i kommunen er baseret på fire niveauer: Leder af medarbejdere, Leder af leder, Chefer og Direktører. Dette sikrer et sammenhængende ledelsessystem, hvor alle kender deres rolle og funktion.
Samtaler:
- Første samtalerunde: 17. juni 2024.
- Anden samtalerunde: 26. juni 2024.
For yderligere information om jobbet, kontakt skoleleder Jens Johansen på telefon 29 16 20 63.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Læs mere om Houlkærskolen på vores hjemmeside https://ho-viborgskoler.aula.dk.
Læs mere om stillingen i Job- og kompetenceprofil her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Houlkærskolen, Indskoling og SFO, Skaldehøjvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052534