Leder af Viborg Krisecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at yde kvinder og deres børn krisehjælp, omsorg og sikkerhed? Er du stærk til personaleledelse, god til at danne relationer og se mennesker både individuelt og i gruppesammenhænge? Kan du balancere mellem daglig drift og udvikling, så medarbejderne trives og er glade for at gå på arbejde? Har du lyst til tage ansvaret for at højne og videreudvikle et tilbud af stor vigtighed for kriseramte kvinder?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er det dig, at vi har brug for som leder af Viborg Krisecenter. Vi søger netop en visionær og relationsstærk leder til Viborg Krisecenter, der skal være aktiv frontfigur og stå i spidsen for at højne og videreudvikle Viborg Krisecenter.

Viborg Krisecenter er i henhold til Servicelovens § 109 et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte kvinder og deres eventuelle børn. Vi har plads til 9 kvinder og deres eventuelle børn. Vores udgangspunkt er at støtte kvinderne i et liv uden vold.

Som vores nye leder vil du blive leder for 8 dygtige og engagerede medarbejdere og være kontaktperson til vores frivillige fra krisecenterforeningen, som har daglig gang på Viborg Krisecenter.

Om dig
Vi forestiller os, at du foruden en relevant uddannelse har en stor socialfaglig viden og praktisk og relevant viden om lovgivningen indenfor socialområdet.

Du har ledelseserfaring og erfaring med økonomi, personaleledelse og samarbejde med frivillige. Du er en åben tillidsfuld og anerkendende leder, der imødekommer og spiller de forskellige medarbejdere gode. Du har gode samarbejdsevner og evner at være tæt på de daglige opgaver i et tæt samarbejde med medarbejderne og de frivillige. Samtidig forventer vi, at du er dygtig til at danne relationer, brænder for personaleledelse, kommunikerer tydeligt, og at du evner at bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige og spændende opgaver og samarbejdspartnere.

Om os
Viborg Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Viborg Kommune. Viborg Krisecenter tilbyder i henhold til Servicelovens § 109 voldsudsatte kvinder og deres eventuelle børn midlertidigt ophold.

Vi har stor fokus på udvikling af vores viden og kompetencer i arbejdet med kvinder og børn. Vi går ikke på kompromis med vores trivsel og lægger vægt på at have en tydelig leder, der gennem sin anerkendende ledelsesstil har fokus på inddragelse og medindflydelse. Vi har en spændende og afvekslende dagligdag, hvor vi tydeligt kan se, hvad vores arbejde og indsats har af positiv indvirkning på de kvinder og børn, som vi møder i vores arbejde.

Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale. Du kan læse mere om de personalepolitiske værdier, ledelsesgrundlaget og MED-aftalen på viborg.dk.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.

Løn og ansættelse
Tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.
Der vil i forbindelse med en ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 13. november 2023, og den anden samtalerunde afholdes den 27. november 2023. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en personprofil inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en samtale om din personprofil den 20. eller 22. november 2023.

Få mere at vide
Læs mere om jobbet i den vedhæftede job- og kompetenceprofil her.

Du kan også læse mere om arbejdspladsen her: Forside - Viborg Krisecenter.
Hvis du har spørgsmål om jobbet som leder af Viborg Krisecenter, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Linda Sørensen på telefon 87 87 75 87.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Viborg Krisecenter, Lavendelvej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928637

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook