BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med løn- og HR-opgaver, trives du i et uformelt miljø, og har du let til smil, så er det dig, vi søger.
Hos Energi Viborg er vi ca. 100 ansatte fordelt på flere selskaber, som alle er optagede af at sikre god og stabil forsyning til vores kunder. Det kræver blandt andet en stærk og pålidelig administration, og her kommer du til at spille en vigtig rolle.
Stillingen er meget selvstændig, men med ansættelse i økonomi- og lønafdelingen bliver du en vigtig del af et velfungerende team, hvor høj faglighed og godt humør går hånd i hånd. Du refererer til økonomichefen, og får et bredt felt af kolleger, du skal samarbejde med, når du både assisterer ledere med personaleadministrative og -juridiske spørgsmål og hjælper og vejleder kolleger, der har brug for dine kompetencer.
Dine arbejdsopgaver er blandt flere
- Afvikling af månedsløn i samarbejde med kollega, herunder bogføring af løn og afstemning af lønrelaterede konti
- Refusionsadministration
- Rapportering af personalerelevant ledelsesinformation
- Personaleadministrative opgaver, herunder medarbejderkontrakter, lønaftaler mv.
- Administration og tolkning af overenskomster, lokalaftaler og firmapolitikker
- Bistå ledelsen i forbindelse med personalejuridiske spørgsmål
Dine kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring fra en lignende funktion. Derudover forventer vi, at du er velbevandret i Office-pakken og har en god IT-forståelse. Som person har du en ansvarsfuld tilgang til dit arbejde, er initiativrig og selvstændig, men du er samtidig indstillet på at indgå i et team, hvor alle står sammen om at løse arbejdsopgaverne – også når det går stærkt.
Vi tilbyder
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger
- Ansættelse i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst
- Løn efter kvalifikationer samt obligatorisk firmapension med sundhedsforsikring
Information Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte økonomichef Thomas Sørensen på telefon 8929 2926 eller e-mail ths@energiviborg.dk.
Ansøgning Ansøgningen skal sendes på mail til job@energiviborg.dk mærket ’Løn- og HR-medarbejder’ i emnefeltet. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 16. juni 2023.
Samtaler vil blive afholdt i slutningen af juni, og vi forventer, at du kan starte i stillingen den 15. august 2023.
Om Energi Viborg Energi Viborg er en multiforsyningsvirksomhed, der leverer forsyningstjenester til boliger og arbejdspladser indenfor områderne el, vand og spildevand. Derudover varetager koncernen driften af gadelys og trafiksignaler i Viborg Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ENERGI VIBORG A/S, Industrivej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: Job@energiviborg.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841897