Lotte sørger for velvære i den travle juletid: “Der er mange juleaftensdage, hvor jeg har behandlet”

På Sct. Kjelds Gade 25 i Viborg finder man Helsekælderen, der ejes og drives af den dedikerede terapeut og yogalærer, Lotte Faldt Jensen
Profilbillede
dato

På Sct. Kjelds Gade 25 i Viborg finder man Helsekælderen, der ejes og drives af den dedikerede terapeut og yogalærer, Lotte Faldt Jensen. I denne artikel deler hun, hvordan julen bringer en ekstraordinær stemning til hendes klinik.

“Da jeg jo er alene i klinikken, er der kun kunderne og min familie at hygge om i julen. Men det gør det altid ekstra hyggeligt at arbejde hjemmefra, når det er jul,” fortæller Lotte med et smil. 

Hun værdsætter den intime atmosfære, der særligt er i december, hvor fokus er på nærvær og omsorg, både for klienterne og hendes egen familie.

“Vi skal gøre det hele året”
Lotte reflekterer over den hektiske december måned og påpeger et paradoks:

“Min erfaring er, at selvom julen skal være rolig og hyggelig, så har folk alt for travlt i december. Paradokset er jo, at vi har for travlt, fordi alt skal spille. Vi skal pynte op, købe gaver, holde julefrokoster, deltage i alle slags afslutninger og hygge med alle, vi kender. Alt det synes jeg personligt, vi skal gøre hele året. Mit motto er jo, at det handler om at have det godt.”


Foto: En alternativ gaveidé kan være et gavekort til Helsekælderen, for at glæde andre med en givende behandling

Lotte opfordrer derfor til at sætte velvære i fokus og kommer med en alternativ idé til julegaveindkøbene:

“Jeg synes, vi kan komme julefreden i forkøbet ved, at alle kommer til mig og køber gavekort til hele familien, evt. i forbindelse med at de selv kommer til behandling for at gå julen i møde med en glad krop. Vi køber vel gaver, fordi vi ønsker at glæde andre, og de fleste er meget glade, når de går herfra.”

“Så jeg synes, det er den bedste idé at få alle julegaveindkøbene overstået på én gang og så hygge sig i vores dejlige juleby resten af december.”

Behandlinger helt til juleaftensdag
Helsekælderen har næsten åbent døgnet rundt, og Lotte deler, hvordan hun ofte behandler klienter på juleaftensdage:

“Der er mange juleaftensdage, hvor jeg har behandlet f.eks. kolikbørn indtil middag eller en stakkel, der skal lave mad til 20 gæster, men står op med hold i ryggen. Jeg er både for fleksibel og for nem at overtale til at hjælpe,” erkender hun smilende.

Det er i al fald tydeligt, at Lotte selv i travle tider formår at sprede velvære og glæde i Helsekælderen, og skabe en unik og givende oplevelse for sine klienter i juletiden.

Du finder meget mere om Helsekælderen på deres Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Helsekælderen