Måledatabehandler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Datadrevet, fyldt med ansvar og ikke mindst sjov.”  Sådan beskriver Ida Joel, Funktionsleder for Måledata og Aktørkommunikation, en dag som måledatamedarbejder i Evida. Det team mangler en kollega. Er det dig? 

Vi søger dig, der har analytiske evner, en teknisk baggrund og kan bevare det gode overblik. For i afdelingen for ”Måledata & Aktørkommunikation” samler og sikrer vi data på gasforbruget ved de enkelte kunder i hele Danmark og leverer dagligt data til gasleverandørerne.

Dine arbejdsopgaver har fokus på det samlede flow fra måleropsætning til dataleverancerne, herunder

  • Opsætning og vedligehold i målersystem
  • Databehandling
  • Beregninger
  • Fejlrettelser
  • Dataforsendelse
  • Diverse ad hoc-opgaver 

Som kandidat har du 3-5 års erfaring inden for området eller lignende stilling

Vi søger en teknisk profil med lyst til at knytte teknikken sammen med databehandling. Er du superbruger i Office-pakken? Så er det helt klart et kæmpe plus for at besætte stillingen. Derfra er det mest centrale for os, at du har gode samarbejdsevner og er vedholden i dit arbejde. 

Du tilbydes en spændende stilling med gode muligheder for faglig som personlig udvikling. Du kommer til at arbejde i en udviklende branche sammen med andre motiverede og dedikerede kolleger, der brænder for at arbejde i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur. Så hvis du leder efter meningsfuldt arbejde og i en virksomhed, der gør en forskel for den grønne omstilling, så er Evida lige stedet for dig.

Evida har blik på det hele menneske
Vi bruger de fleste af vores vågne timer på jobbet sammen med vores kollegaer, og derfor synes vi, at det er fundamentalt, at vi er glade for at gå på arbejde. Hos os bliver du en del af en dejlig arbejdsplads, hvor respekt, ordentlighed, samarbejde og humor er nøgleord. Du vil opleve, at vi prioriterer den sunde balance. For vi mener, at der skal være plads til det hele menneske. 

Din arbejdsgang vil være på Evidas hovedkontor i Viborg, men vi har også en høj fleksibilitet, og tilbyder derfor op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Så i pendlerafstand kan du nemt komme fra Aalborg, Holstebro, Silkeborg, Skive eller noget helt femte. Den bedste del af jobbet er, at du bliver en del af et stærkt og energisk team med stor holdånd. Nå ja, og så er vores kantine faktisk også pænt god, hvis vi selv skal sige det! 

Den sidste nødvendige information
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Ida Joel, Funktionsleder for Måledata og Aktørkommunikation ved Evida, på mail: eller idajo@evida.dk eller tlf. +45 5362 5693.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Evida Service A/S, Vognmagervej 14, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944972

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook