Mammen igen stærkest i Lokaldysten

Foto: Viborg kommune.
dato

Mammen har vundet Lokaldysten 2023 for fjerde gang siden konkurrencens start i 2013. Lokaldysten er en konkurrence, hvor byer i Viborg Kommune konkurrerer om at bevæge sig flest kilometer pr. indbygger i løbet af to timer på enten cykel, gåben eller i løb.

I år deltog 17 byer i 16 løb, og der blev tilbagelagt 36.000 km. Mammen modtog førstepræmien på 7.000 kr., mens Løvel og Vammen tog henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Løvel blev også kåret som Årets Længdespringer og fik en ærespræmie som den by, der har øget sin egen præstation mest i forhold til sidste års resultat. Lokaldysten er et socialt arrangement, der styrker sammenhold og fællesskab mellem lokale foreninger, borgere og andre aktører i byerne.

Dysten afholdes også i ca. 25 andre danske kommuner, og idéen har spredt sig fra Viborg til hele landet, hvor DGI nu formidler konceptet om sjov motion og fællesskab gennem deres lokale foreninger.

Kilde: Viborg kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook