BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du erfaren maskinfører og brænder du for et job ”i marken” med masser af frisk luft og udfordringer? Kan du bevare overblikket og er god til at prioritere arbejdsopgaver, så er det måske dig, vi har brug for.
Park og Vej søger erfarne maskinførere til sæsonansættelse i en fuldtidsstillinger på 37 timer. Stillingerne ønskes besat til sæsonstart 2. april eller efter aftale.
Forventet mødested er enten hos Park og Vej på Katmosevej i Viborg eller på arbejdsstedet.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En stilling på en spændende arbejdsplads, som er under stor udvikling
- En arbejdsplads som ligger vægt på god trivsel og gode ordnede forhold for alle medarbejdere
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på nogle sociale arrangementer hen over året
- Gode muligheder for efteruddannelse og kurser så du kan udvikle dig i stillingen
- Dine arbejdsopgaver vil primært være kørsel med traktor.
- Græsklipning på større kommunale arealer.
- Græsklipning langs stier, i rabatter og på skråninger.
- Specifikke opgaver kan være: Kørsel med feje/sugebil, kørsel med mekaniske børster.
- Du kan i travle perioder komme til at hjælpe med andre opgaver i Park og Vej.
Hvad forestiller vi os om dig?
- Du skal være erfaren maskinfører
- Du skal være god ved maskinen og sørge for afvaskning og olieskift
- At du kan møde kl. 7.00 om morgenen – og selvfølgelig hver morgen
- Du skal have kørekort, minimum kat. B
- At du kan bruge en smartphone eller tablet, da alle arbejdsbeskrivelser og registreringer er digitale
- At du er servicemindet
- Du er en positiv og ærlig person, som naturligt vil indgå i den nuværende arbejdsstyrke og arbejdsjargonen
- Du har kendskab til korrekt skiltning ved arbejde på vejen (Vejen som arbejdsplads)
- At du deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø i Park og Vej
- At du har lyst til at samarbejde med andre, og også har evnen til at arbejde selvstændigt
Lidt om os:
Park og Vej er i en rivende udvikling, og er en af landets førende kommunale driftsafdelinger - både når det gælder teknik og maskiner, men også administrativt og økonomisk. Vi er politisk styret og underlagt klare krav for effektivisering og udvikling, så det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af udviklingen.
Park og Vej foretager bl.a. vedligeholdelse og pleje af kommunens veje og grønne områder, så borgerne og virksomhederne får en positiv oplevelse. Det stiller krav til os, og ansøgeren skal være med til at få dagligdagen til at fungere optimalt. I Viborg Kommune arbejder vi med værdierne Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod.
Viborg Kommune har indført ”røgfri arbejdstid” og Park og Vej har desuden en alkoholpolitik. Det betyder at du hverken må ryge eller indtage alkohol i det tidsrum, du er på arbejde.
Ansættelsesforhold:
Ansættelsesforhold og løn fastsættes individuelt efter gældende overenskomst med 3F (OK 40.01).
Vi søger pt sæsonansatte, da arbejdsopgaverne er sæsonbetonede. Hvis du gør det godt, er der mulighed for genansættelse gennem flere sæsoner.
Mødetid og sted: kl. 7.00 -15.25 (7.00 -13.20 fredag), Katmosevej 4, 8800 Viborg eller på arbejdsstedet.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende
Kan du derfor genkende dig selv i beskrivelsen, så skynd dig at sende en ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Park og Vej, Katmosevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979723