Mekaniker/tekniker søges til stilling som underviser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du bred erfaring med autoteknik? Og vil du være med til at gøre en forskel for autobranchen?

På Mercantec - Autoteknik har vi travlt, og vi søger derfor endnu en kollega til vores efteruddannelses-team. I teamet underviser vi mekanikere og teknikere inden for fx el- og hybridbiler, service og fejlfinding, klargøring og opdatering.

Vi forventer naturligvis ikke, at du ved alt! Men vi har brug for, at du har en bred faglighed – og gerne dybdegående kendskab til nogle af ovenstående emner. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig, at du interagerer med dine kursister, og at du er åben for at lære sammen med kursisterne – for nogle gange ved de måske mere om et specifikt emne end dig!

Jobbet som underviser
Vi er pt. 4 undervisere i vores efteruddannelsesteam, men samlet i afdelingen får du mere end 30 kolleger, som alle på hver deres måde har fokus på at uddanne professionelle til autobranchen. Vi er stolte af vores fag, og vi bidrager alle til den løbende udvikling af afdelingen, vores uddannelser, kurser og undervisningsmetoder.

Du bliver en del af et team af undervisere, der brænder for at dele deres viden og erfaring med både kommende og nuværende mekanikere og teknikere. Gennem jobbet får du indsigt i den nyeste teknologi og mulighed for at udvikle dig sammen med elever, kursister og kolleger.

Om dig
Du trives bedst i selskab med andre, og du får energi af at drøfte forskellige vinkler på faglige problemstillinger. Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du er generelt frisk på at afprøve nye ideer og koncepter.

Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller anden formidling, men det vigtigste er, at du har lyst til at prøve kræfter med det og give din entusiasme for teknologi og din faglighed videre til vores kunder i branchen.

På det mere praktiske plan har du:

  • Svendebrev som automekaniker, og du har suppleret din uddannelse med videreuddannelse eller specialistviden
  • Lyst og evne til at udvikle dig og lære nyt både fagligt, pædagogisk og personligt
  • Et bredt kendskab til IT (primært office-pakken)
  • Et rimeligt kendskab til engelsk i skrift og tale
Nysgerrig?

Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen og gerne vil høre mere om jobbet som underviser, afdelingen eller noget helt tredje så kontakt uddannelsesleder Anders Murmann på telefon 2013 0637.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med løn efter kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Ansøgningsfristen er den 15. marts 2024, og vi forventer at holde samtaler snarest herefter. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6000497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook