BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som mentorkontaktperson ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Regionshospitalet Viborg, er ledig fra d. 01.10.23. eller efter aftale.
Stillingen er på 8 timer ugl.
Timerne kan være fordelt både om dagen og om aftenen afhængigt af de opgaver eller arrangementer der skal afvikles.
Om stillingen
Mentorkontaktpersonen skal selv have været indlagt på VCR eller tilsvarende rehabiliteringssted, da det er afgørende, at vedkommende på egen krop har kendskab til at have en rygmarvsskade og ved hvad det vil sige at gennemgå et rehabiliteringsforløb.
Det er de 2 der sammen står for koordineringen med at tilbyde mentorer til vores indlagte patienter.
Ansvarsområder:
Mentorkontakten varetager i samarbejde med centerkontakten koordinering og gennemførelse af mentortilbuddet.
Arbejdsopgaver: Mentorkontaktpersonen har, sammen med personalet på VCR, ansvaret for, at alle patienter, der er indlagt på VCR, får mulighed for at have kontakt til en relevant mentor (en mere erfaren person), hvis patienten ønsker dette.
Eksempler på arbejdsopgaver kan være følgende:
- deltage aktivt i relevant undervisning og vejledning af personale, patienter og pårørende
- koordinere mentorernes arbejde, bl.a. mentordeltagelse i andre arrangementer (undervisning, sportsdage, m.v.)
- samarbejde med Hornbækgruppen/Kimen om mentor-deltagelse og opgaver i arrangementer
- lave opsøgende arbejde blandt de indlagte patienter
- kende mentorerne og have overblik over de enkelte mentorers kompetencer og livssituation
- være med til matche mentee med den rette mentor. Dette sker i samarbejde med den anden mentorkontakt person, personale mentorkontaktpersonen og repræsentant for funktionsledelsen
- i samarbejde med centerkontaktperson stå for en løbende tilgang af nye mentorer
- holde mentorerne orienteret og motivere dem i deres frivillige arbejde
- medvirke til en løbende udvikling og evaluering af ordningen.
Uddannelses- og kompetence krav:
- egne oplevede erfaringer med at leve med en rygmarvsskade
- kendskab til rehabilitering
- gode evner til samarbejde
- udadvendt, positiv og tolerant
- kunne formidle mundtligt og skriftligt
- et vist flair for systematik og administrativt arbejde.
Eventuelt:
- Mentorkontaktpersonen skal arbejde tæt sammen med alle faggrupper i VCR
Der kan hentes en stillingsbeskrivelse ved henvendelse til VCR.
Om afdelingen/centret
Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en højt specialiseret afdeling for rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Vi har 35 rehabiliterings pladser. Alle enestuer. Heraf 2 træningslejligheder. Vi har 4 pladser på vores patient hotel og et ambulatorium. Rehabiliteringen varetages af tværfaglige behandlerteams. Patienterne er oftest ny tilskadekomne og indlagt over længere tid. Patientforløbet fordrer en tæt tværfaglig indsats også tværsektorielt.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en højt specialiseret afdeling der arbejder hen imod en funktion som universitetsklinik. Der er etableret en forsknings og udviklings afd., som fysioterapien og de øvrige kliniske funktioner arbejder tæt sammen med. Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet, Viborg. Neurologisk Afdeling er geografisk adskilt i 2 afdelinger. Klassisk Neurologi, Regionshospitalet Viborg og Vestdansk Center for Rygmarvsskade beliggende ved Søndersø i Viborg.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut, Lasse Thulstrup, tlf. 7844 6180 eller Jette Østergaard Lavgesen, oversygeplejerske, tlf. 24767322
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest d. 30.08.23.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 36 og 37.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/mentorkontaktperson-soges-til-vestdansk-center-for-rygmarvsskade-neurologisk-afd/j61aly/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890106