BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du økonomisk analysekraft, et godt overblik og talent for ledelse og formidling? Så er du måske Mercantecs nye økonomi- og ressourcechef.
Mercantecs dygtige økonomi- og ressourcechef har været nødt til at opsige sin stilling af ryghelbredsmæssige årsager. Viborgs Kommunes største uddannelsesinstitution søger derfor nu en ny ledelseskompetent og fagligt dygtig økonomi- og ressourcechef, der har strategisk udsyn, en stærk faglighed samt evne til både faglig ledelse og ledelse af ledere. Den nye økonomi- og ressourcechef skal have et kommercielt mindset og kompetencen til at bruge økonomi og ressourcer til at understøtte Mercantecs hovedopgave: At skabe læring og færdigheder. Denne opgave skal understøttes på både organisationsniveau og i de enkelte uddannelsesområder.
Fire overordnede strategiske fokusområder for Mercantec er udgangspunktet for økonomi- og ressourcechefens arbejde med at understøtte skolens drift og udvikling med henblik på at fortsætte den positive udvikling i hele organisationen:
- Vi vil tilføre samfundet flere erhvervskompetencer
- Vi vil bidrage til en bæredygtig udvikling
- Vi vil fokusere på høj faglighed
- Vi vil arbejde målrettet med udvikling
Stillingen som økonomi- og ressourcechef indeholder det overordnede ledelsesansvar for ressourcefunktionens fire afdelinger: Økonomiafdelingen, studieadministrationen, IT-afdelingen og bygningstjenesten. Der er tale om en bred og forretningskritisk opgaveportefølje, hvor der er mange fagligheder og samarbejdsflader i spil. Mercantec er økonomisk veldrevet, og ressourcefunktionens afdelinger er velfungerende og kompetent ledet, hvilket giver et solidt og attraktivt fundament for den kommende økonomi- og ressourcechef at stå på.
Den ønskede profil til stillingen forventes at besidde betydelige erfaringer og færdigheder inden for økonomi, indkøb, administration og bygningsdrift, ligesom relevante kandidater har uddannelsespolitisk indsigt og/eller interesse samt erfaring med ledelse af ledere. Der er ligeledes en forventning om, at man har en videregående uddannelse inden for økonomi samt erfaring med og forståelse for økonomisk styring og planlægning samt forvaltning i en offentlig organisation.
Af personlige kompetencer og egenskaber ses det gerne, at du er en dygtig kommunikator og sparringspartner med evnen til at formidle og udvikle økonomiske og administrative forhold på en dynamisk og anvendelig måde til gavn for hele organisationen på kort og lang sigt. Din ledelsestilgang er præget af tillid og en åben dialog, hvorfor du aktivt anvender delegering. Du besidder en robusthed med henblik på effektivt at styre prioriteringen af ressourcer.
Vil du vide mere
Du kan læse meget mere om stillingen og ansættelsesprocessen i det uddybende notat her.
Alle, der har interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urval ved Carsten Gløvermose Nielsen på telefon 3025 9801, e-mail: carsten.glovermose.nielsen@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Mercantec vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. Endvidere kan direktøren for Mercantec, Adrian Tresoglavić kontaktes på telefon: 9133 0100, e-mail: adtr@mercantec.dk
Praktisk
Ansøgningsfristen udløber den 8. august 2023 kl. 8.00. Rekrutteringen varetages af Mercuri Urval og ansøgning og cv uploades på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-09885).
Tiltrædelse i jobbet er den 1. oktober 2023. Første samtalerunde gennemføres den 14. august og anden samtalerunde den 22. august. Der vil være testforløb mellem samtalerne.
Om Mercantec
Mercantec danner bro mellem uddannelse og erhvervsliv og er kendt for et højt fagligt niveau. Vores uddannelser er relevante for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet. Vi skaber værdi ved at motivere elever og kursister til at være opfindsomme og finde de løsninger, der virker bedst i praksis. Vi bygger bro mellem hjerne og hænder, mellem viden og virkelighed.
Vi er oprigtigt nysgerrige på vores omverdens behov for kompetencer. Når nye behov opstår, matcher vi dem med nye fag, kurser og uddannelser.
På Mercantec giver vi plads til forskellighed: Forskellige baggrunde, forudsætninger og ambitioner, men vi kræver af vores elever og kursister, at de oparbejder en faglig stolthed. Læring, udvikling, mestring og stolthed går hånd i hånd på Mercantec.
Knap 2.500 årselever og kursister gennemfører årligt uddannelser og kurser på Mercantecs adresser i Viborg, Hoverdal og Ulfborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mercantec, H.C. Andersens Vej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=71418&refno=
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854592