Midtbyens Gymnasium søger underviser til afsætning på HHX

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for afsætning og markedsføring, og har du lyst til at gøre en forskel?

Så er det netop dig, vi mangler på Midtbyens Gymnasium til at undervise i afsætning på HHX.

Du bliver en del af et erhvervsrettet gymnasium med et stort fagligt fællesskab. Som underviser hos os får du derfor rigtig gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt – samtidig med, at du gør en kæmpe forskel for vores elever, og giver dem de bedste forudsætninger for succes i deres videre færden.

Vi har mulighed for at tilrettelægge stillingen på flere måder, og der kan derfor både være mulighed for ansættelse på fuld tid eller på deltid, hvis du fx har studie, arbejde eller selvstændig virksomhed ved siden af.

Om dig Den ideelle ansøger har en lang videregående uddannelse, som giver dig kompetence til at undervise i afsætning, samt mindst 2 års relevant erhvervserfaring.

Alternativt er du studerende på 10. semester på et relevant studie og ønsker at få undervisningserfaring sideløbende med, at du gør dit studie færdigt.

Som person er du fagligt dygtig og en god formidler. Du har pædagogisk interesse, og du har lyst til at arbejde med unge mennesker og gøre en forskel. Du er kommunikativ og kontaktskabende, du har gode samarbejdsevner, og du indgår gerne i teams på tværs af faggrænser. Du evner at skabe relationer og har en fleksibel tilgang til opgaverne.

Midtbyens Gymnasium

På Midtbyens Gymnasium arbejder vi målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, og det er derfor ideelt, hvis du kan bringe erfaringer fra erhvervslivet i spil i undervisningen. Vi arbejder gerne tværfagligt og case-orienteret, og vores fokus er hele tiden på elevernes læring samt på udvikling af nye områder, projekter og teknologier.

Vi har samlet set ca. 950 elever og 80 ansatte fordelt på HHX, HTX og EUX, og vi er for et par år siden flyttet ind i vores nybyggede, moderne gymnasium i Viborg Baneby, hvor vi har samlet alle 3 gymnasiale retninger under samme tag. Vi kan derfor tilbyde dig et job med mange muligheder i et dynamisk og godt socialt arbejdsmiljø. Du kan læse mere om Midtbyens Gymnasium og vores studieretninger her

Ansøgning og vilkår Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anita Thøgersen på telefon 2013 0614.

Som nævnt ovenfor kan stillingen tilrettelægges på flere måder. Der kan derfor både være tale om deltid og fuld tid, ligesom stillingen kan være en fast stilling eller tidsbegrænset afhængigt blandt andet af dine ønsker og kvalifikationer.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Vi vil gerne modtage din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” snarest muligt og senest den 8. januar 2024. Samtaler afholdes den 12. januar 2024.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mercantec, Banegårds Alle , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook