Midtbyens Gymnasium søger undervisere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af vores fantastiske gymnasium, hvor vi har samlet HHX, HTX og EUX i et spændende læringsfællesskab?

På Midtbyens Gymnasium oplever vi fortsat stor søgning til vores uddannelser, og vi søger derfor undervisere til:

Afsætning (evt. kombineret med virksomhedsøkonomi) – fuldtidsstilling

Matematik – deltid eller fuld tid

Erhvervsjura – deltid eller fuld tid

Samfundsfag – timerester

Dansk - timerester

Undervisningen vil primært være på HHX, men da vi planlægger på tværs af de tre uddannelsesområder, kan der også forekomme undervisning på HTX og EUX.



Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse, som giver dig kompetence til at undervise i ét eller flere af ovennævnte fag.

Alternativt er du studerende på 9. eller 10. semester på et relevant studie og ønsker at få undervisningserfaring sideløbende med, at du gør dit studie færdigt.

Som person er du fagligt dygtig og en god formidler. Du har pædagogisk interesse, og du har lyst til at arbejde med unge mennesker. Du er kommunikativ og kontaktskabende, du har gode samarbejdsevner, og du indgår gerne i teams på tværs af faggrænser. Du evner at skabe relationer og har en fleksibel tilgang til opgaverne.



Lidt om os

Midtbyens Gymnasium er et af Danmarks mest moderne gymnasier med ambitiøs undervisning, virkelighedsnære fag og et erhvervsfagligt fokus. Vi har et bredt fagligt og tværfagligt samarbejde, og vi har stort fokus på elevernes læring, lærernes kompetenceudvikling og på udvikling af nye områder, projekter og teknologier.

Vi har samlet set ca. 950 elever og 80 ansatte fordelt på HHX, HTX og EUX, og vi er i 2020 flyttet ind i vores nybyggede, moderne gymnasium i Viborg Baneby, hvor vi har samlet alle 3 gymnasiale retninger under samme tag. Vi kan derfor tilbyde dig et job med mange muligheder i et dynamisk og godt socialt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om Midtbyens Gymnasium og vores studieretninger her



Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Afhængig af dine undervisningskompetencer kan der både være tale om timelærerstillinger, årsvikariater (fuld tid / deltid) eller eventuelt fastansættelse.

Tiltrædelse pr. 1. august 2023.



Ansøgning

Hvis du gerne vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anita Thøgersen på 2013 0614 eller uddannelsesleder Tina Frees på 5177 9422.

Vi vil gerne modtage din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 8. juni 2023. Du må meget gerne angive tydeligt, hvilke fag du har undervisningskompetence i.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mercantec, Banegårds Alle 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169333&DepartmentId=8876&MediaId=2512&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840579

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook