Mød nye singleveninder – brunchklub åbner i Viborg

Foto: Stock Photo. Hvis man melder sig ind i brunchklubben, så kan man deltage i brunch og foredrag forskellige steder i landet.
Profilbillede
dato

På søndag d. 27. februar åbner den første brunchklub i Viborg. Det er Pia Loulou, coach med speciale i kærlighedsmønstre og singleliv, som står bag brunchklubben. Der har allerede været events i 17 byer i det år brunchklubben har eksisteret.

Som single kan det være svært at få tid hos ens venner og veninder, der lever i et fast forhold og som måske også har børn. Det kan derfor være svært at finde tid til venindehygge.

Og da det også kan være svært at finde nye ligesindede veninder som voksen, kan man risikere at blive ensom. Og det er her brunchklubben kommer ind.

Brunchklubben er for singlekvinder mellem 30 og 65 år, der gerne vil mødes og mingle med kvinder på samme alder. For det er sjovere at være single, når man har nogle, der er samme sted i livet. Derfor bliver bordplanerne lagt, så man sidder sammen med nogle på ens egen alder.

Mange kvinder er ofte glade for at være single og nyder de fordele det medfører, men nogle kan mangle veninder at dele oplevelser med.

Brunchklubben er i den forbindelse et sted, man kan komme, hvis man er åben overfor nye relationer eller blot har lyst til en hyggelig formiddag i selskab med andre single kvinder.

Det er gratis at være medlem, man skal bare melde sig ind på www.brunchklub.dk.

Kilde: viborg-folkeblad.dk

Seneste på facebook