Mød Ulla Nørgaard - Den lokale og erfarne akupunktør, der skaber balance og velvære

Ulla Nørgaard har udviklet en særlig ekspertise inden for behandling af hovedpine, migræne, lændesmerter og iskias (Foto: "Photos by Hedegaard")
Profilbillede
dato

Ulla Nørgaard er dedikeret til sit arbejde som akupunktør og ejer af Walk In Akupunktur, et akupunkturfirma hun har drevet siden 2016.

Hendes rejse mod at blive akupunktør startede efter flere års arbejde hvor hun blandt andet var folkeskolelærer, etablerede en intern skole på et opholdssted og forskellige andre beskæftigelser såsom hjemmeservice, catering og pædagogisk arbejde med autistspektrum og udviklingshæmmede.

I 2016 besluttede Ulla at følge sin passion og bruge sin akupunkturuddannelse på fuld tid.

I begyndelsen praktiserede Ulla akupunktur som en deltidsbeskæftigelse i kælderen i sit hjem i Vestsalling, hvor hun boede sammen med sine to sønner. Da drengene blev ældre, fik hun mulighed for at forfølge sin drøm om at leve af sin passion og starte sin egen virksomhed.

“Jeg havde lært mig nogle metoder indenfor akupunktur, som gør, at jeg hovedsageligt sætter nåle i arme og ben, og dette gør det muligt at behandle i åben rum, hvilket jeg så gjorde hos en frisør de kommende 6,5 år,” fortæller Ulla.

Efter Ulla privat flyttede til Viborg for nogle år siden, fik hun mulighed for at leje sig ind i to lokaler på Toldboden 3, 1. sal D. Disse lokaler gav hende mulighed for at bruge flere af de metoder, hun mestrer, samtidig med at der var fred og ro til både samtale og afslapning under behandlingen.

“Kunderne ligger i hver deres lokale, og det er et virkeligt dejligt sted at være,” siger hun.

Bred viden, men fokuseret ekspertise
Ulla Nørgaard behandler en bred vifte af tilstande og udfordringer ved hjælp af akupunktur. Hun har udviklet en særlig ekspertise inden for behandling af hovedpine, migræne, lændesmerter og iskias. 

“De områder bruger jeg nok 2/3 af min tid på,” fortæller hun og tilføjer:

“Men derudover hjælper jeg også mange med allergi, hælspore, søvn, uro, overgangsalder, gigt, fibromyalgi og smerter generelt. Og så er der den særlige, og meget populære, Myggestikbehandling: Det er en hurtig og effektiv behandling som kun varer ca 2 x 15 sekunder!”

Denne behandling indebærer et stik i hver fod i ganske kort tid og har en betydelig effekt på både antallet og generne forbundet med myggestik. Ofte kan blot en enkelt behandling om året være tilstrækkelig.

Ved myggestikbehandlinger betales ved første behandling hvert år, og derefter er de efterfølgende behandlinger gratis resten af året. 


Ulla i gang med akupunkturbehandling af hælspore (Foto: "Photos by Hedegaard")

Ulla har en grundlæggende tilgang til problematikkerne er baseret på kinesisk tankegang, som handler om at balancere yin og yang. 

Hendes metoder omfatter forskellige typer akupunktur, som hun har lært på efteruddannelser siden hendes uddannelse i 2009. 

“Jeg kan inddrage teknikker som cupping, auriculoterapi (øreakupunktur) og posturologi (læren om kroppens stilling i rummet, skævheder og positur). Som et supplement kan jeg også anvende lidt kranio-sakral terapi.”

Fælles for alle hendes behandlingsmetoder er, at de sætter processer i gang, som hjælper kroppen med at reparere sig selv. Dette indebærer altid en proces over tid.

Dertil er hun også RAB-registreret, hvilket er en garanti for hendes uddannelse, løbende efteruddannelse og førstehjælpskompetencer. Registreringen er også en forudsætning for, at hendes behandlinger kan modtage tilskud fra "danmark" (Sygeforsikringen "danmark") og sundhedsforsikringer.


Efter Ulla privat flyttede til Viborg for nogle år siden, fik hun mulighed for at leje sig ind i to lokaler på Toldboden 3, 1. sal D (Foto: "Photos by Hedegaard")

Troværdighed, tillid og kvalitet
Når man kommer til behandling hos Ulla, starter sessionen altid med at afdække problemet. 

“Jeg vurderer, om det er noget jeg kan hjælpe med og hvad tidsperspektivet kunne tænkes at blive. Jeg gør mig umage for at komme med så ærlig en vurdering som mulig, og skal nok sige fra hvis jeg ikke tror jeg kan hjælpe,” understreger Ulla.

Det er vigtigt for Ulla at forventningsafstemme med kunderne, så begge parter er klar over, hvad der kan forventes i behandlingsforløbet.

“Det er også vigtigt at mine kunder føler sig hørt og trygge ved at være i behandling hos mig. Troværdighed, tillid og kvalitet er nøgleord for mig. Jeg sørger for at jeg giver den bedst mulige behandling og giver de bedst mulige råd til mine kunder.”

Med mange bookingtider om ugen, herunder aftenåbent hver onsdag aften, stræber Ulla efter at imødekomme kundernes behov og tilbyde fleksible tidspunkter.

“Jeg kører behandling samtidigt i to lokaler. Så det er oftest muligt at få en tid inden for en uge.”

Du kan finde meget mere om Walk In Akupunktur på hendes Facebookside og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Walk In Akupunktur

Seneste på facebook