Vi søger en stabil og engageret medarbejder til vores montageafdeling på daghold, hvor du bliver en del af et mindre team med fokus på kvalitet, samarbejde og variation i arbejdsopgaverne.
Om jobbet
Som medarbejder i montageafdelingen vil dine primære opgaver være:
Montage af hydrauliske cylindere
Pluk af komponenter ud fra produktionskort
Samling af produkter ud fra tekniske tegninger
Om dig
Vi søger en ufaglært medarbejder, hvor erfaring fra montage eller produktion er en fordel, men ikke et krav, da der tilbydes grundig oplæring. Det er vigtigt at du:
Er mødestabil
Er et ordensmenneske og arbejder struktureret
Kan bevare overblikket og holde hovedet koldt i pressede situationer
Er ansvarsbevidst og trives med gentagende, men varierende opgaver
Kan tale, læse og skrive dansk
Har en god tegningsforståelse
Har du truckcertifikat, er det en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du er villig til at tage certifikatet.
Derudover kræver arbejdet en god fysisk form, da der indgår tunge løft og stående arbejde hele dagen.
Vi tilbyder ansættelse efter Industriens overenskomst med en god startløn efter lokalaftale. Vi tilbyder desuden rigtig gode arbejdsforhold, herunder bla. attraktiv kantineordning, moderne omklædningsfaciliteter, og sundhedsforsikring. Som en del af vores vækstrejse er vi i øjeblikket ved at bygge en helt ny fabrik og administration i Viborg, og forventer at flytte i foråret 2026.
Vores dygtige medarbejdere er hjørnestenen i vores evne til at levere teknisk komplekse løsninger præcis, når de er nødvendige. Hos Hydraflex er vi engagerede i at være samfundsansvarlige. Vi arbejder aktivt for at skabe muligheder for dem, der er ude af arbejdsmarkedet, og vi er dedikerede til at uddanne nye, dygtige medarbejdere for fremtiden. Hos Hydraflex vægter vi medarbejdertrivsel højt, og udover at deltage i koncernens og personaleforeningens arrangementer, afholder vi gerne hyggelige sammenkomster for vores medarbejdere.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Jakob Feddern på tlf. 61220190.
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og ansøgninger behandles løbende. Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hydraflex A/S er en del af AC Group.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HYDRAFLEX A/S, Fanøvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1cebc9b9-7288-49a8-9d97-b8074bb76214