BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet mekaniker, og er du interesseret i at adskille, samle og reparere motorer? Kan du lide et arbejde, som kræver struktur, dokumentation og præcision? Og er du interesseret i at blive en del af et dedikeret team med et godt arbejdsmiljø? Så er du måske vores kommende mekaniker i motorafdelingen!
Travlheden fortsætter, og vi har brug for flere hænder til at hjælpe med de mange spændende opgaver, vi får i hus. Vi søger derfor en ny kollega til vores motorafdeling med 4 medarbejdere ud af i alt snart 20 ved AC Motors.
Arbejdsopgaver:
Som mekaniker i vores motorafdeling vil dine primære opgaver omfatte adskillelse og samling af motorer. Herudover vil dine arbejdsopgaver indebære:
- Opgørelse af motor; herunder opgørelser over, hvilke dele der skal bruges til reparation.
- Korrekt montage og justering af motordele med fokus på detaljerne.
- Motorreparationer med overholdelse af gældende procedurer og retningslinjer.
- Ansvar for korrekt dokumentation af eget udført arbejde, bl.a. med foto og mål.
Faglige kompetencer:
Vi forestiller os, at du har en baggrund som entreprenør-, landbrugs-, lastvognsmekaniker eller lignende, og at du kan arbejde struktureret og omhyggeligt under reparationerne. Herudover vil det være en fordel, hvis du kan sige ja til en eller flere af følgende kompetencer:
- Du har viden om motorer, deres funktioner og typiske problemer.
- Du har erfaring med adskillelse, samling og reparation af motorer.
- Du ved, hvordan man følger procedurer, og du kan arbejde efter de tekniske specifikationer.
- Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med måleværktøj.
Ovenstående punkter er dog ikke krav, da vi vil sørge for en god oplæring til den rette kandidat.
Udover dine faglige kompetencer, forestiller vi os, at du:
- Kan li´at være "håndværker" og bruge dine hænder.
- Har teknisk indsigt og er kvalitetsbevidst.
- Har en god ordenssans, og kan lide, at der er styr på tingene.
- Er fleksibel og lærenem.
- Er mødestabil.
Vi opfordrer alle uanset køn til at søge stillingen.
Vi tilbyder en stilling med spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Du får gode ansættelsesforhold efter Industriens overenskomst, og desuden tilbydes du en attraktiv kantineordning, moderne omklædningsfaciliteter, arbejdstøj og sundhedsforsikring.
Hos AC Motors og i koncernen AC Group lægger vi stor vægt på at samle alle medarbejdere til sociale arrangementer i bl.a. vores personaleforening. Desuden inviteres du sammen med alle dine kolleger til 2 store fester om året, og interesserer du dig for motion, har du også mulighed for deltagelse i forskellige aktiviteter i "AC sund og glad på job".
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Jacob Mogensen på 44143900. Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og samtaler holdes løbende, så vent ikke for længe med at søge stillingen. Du søger stillingen ved at klikke på "søg jobbet", udfylde formularen og vedhæfte CV og evt. ansøgning. Øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Motors A/S er en del af AC Group koncernen.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Intopit A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 280 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 450 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
AC Motors A/S, Vognmagervej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914550