BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et meningsfuldt studiejob, hvor du får mulighed for at arbejde for nogle af Danmarks betydningsfulde offentlige klage- og ankenævn? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ambitioner og holdånd vægtes højt, og hvor udviklingen af dine juridiske kompetencer er i højsædet? Så er du måske vores nye kollega i Nævnenes Hus.
Dine arbejdsopgaver i Nævnenes Hus
I Nævnenes Hus sekretariatsbetjener vi en række uafhængige domstolslignende nævn. Det betyder, at vi behandler sager og forbereder afgørelsesudkast til nævnene, så de kan træffe korrekte afgørelser til tiden. Som studentermedhjælper og bachelorfuldmægtig i Nævnenes Hus, får du derfor mulighed for at prøve kræfter med forskellige juridiske arbejdsopgaver og retsområder.
Arbejdsopgaverne spænder bredt fra håndtering af aktindsigter og borgerhenvendelser til indledende sagsbehandling og stillingtagen til juridiske spørgsmål. Dine specifikke arbejdsopgaver vil afhænge af hvilket af vores fem områder, som du bliver ansat i samt dine egne juridiske interesser. Fælles for arbejdsopgaverne er, at du vil arbejde inden for spændende, juridiske områder, muligheden for at tage et selvstændigt ansvar, lære at sagsbehandle i en offentlig myndighed samt få mulighed for daglig sparring fra erfarne kolleger.
Vi tilbyder
I Nævnenes Hus lægger vi stor vægt på at have en udviklende kultur, hvor faglig og personlig udvikling er afgørende. Ud over fokus på udviklingen af dine kompetencer i det daglige arbejde, tilbyder vi også løbende udviklingssamtaler med alle vores medarbejdere. Samtalerne sætter fokus på dine faglige ambitioner på både kort og langt sigt.
Din hverdag hos os vil være præget af godt samarbejde, en uformel omgangstone samt et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde.
I Nævnenes Hus har vi desuden etableret et netværk for vores cirka 30 studerende, hvor faglige drøftelser og sociale initiativer kan udfolde sig.
Din profil
Du er stud.jur., stud.merc.jur. eller bachelor i jura (BA.jur eller BA.merc.jur) og derudover forventer vi, at du:
- er nysgerrig på at afprøve din faglighed i praksis
- har interesse for og gerne kendskab til offentlig ret, herunder forvaltningsret
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- er ansvarsbevidst og har fokus på kvalitet
- er klar til at indgå i gode samarbejdsrelationer
Din nye arbejdsplads
I Nævnenes Hus er der ansat 160 jurister, samt omkring 30 studerende. Vi har en stor faglig spændvidde, da vi huser 20 klage- og ankeinstanser. Styrelsen er fagligt inddelt i følgende områder;
- Forbruger og Erhverv
- Plan og Energi
- Miljø og Fødevarer
- Jura
- Administrationen
Ansættelse og ansøgning
Vi søger på nuværende tidspunkt studerende til Forbruger og Erhverv, Plan og Energi, Miljø og Fødevarer og Jura. Der er derfor rig mulighed for et spændende job uanset dit foretrukne juridiske område.
Din ansættelse vil ske efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Ansættelse som bachelorfuldmægtig er tidsbegrænset og udløber automatisk ved udgangen af den måned, hvor du færdiggør din kandidatuddannelse. Vi har gode erfaringer med, at vores bachelorfuldmægtige efter endt uddannelse, ansættes som fuldmægtige. Hvis du endnu ikke har gennemført din bachelor, vil du blive ansat som studerende efter gældende overenskomst med HK.
Der er som udgangspunkt tale om stillinger på 15-20 timer ugentligt.
Styrelsen er centralt placeret i Viborg på Toldboden 2, 8800 Viborg 2 minutters gang fra tog- og busstation.
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dit CV samt dine eksamenspapirer senest 15. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Larsen på tlf. 72 40 58 23 eller Thomas Faust Ryborg på tlf. 72 40 58 11. Du kan læse mere om Nævnenes Hus her www.naevneneshus.dk.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nævnenes Hus, Toldboden , 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980621