Naturfaglig lærer søges til erhvervsuddannelsernes grundforløb GF1

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du drømmer om at motivere og inspirere unge mennesker, og at give dem den bedste start på deres erhvervsuddannelse, så er chancen her!

GF1 er Mercantecs grundforløb for elever, som kommer lige fra 9. eller 10. klasse. GF1 er bygget op omkring forskellige fagretninger, som hver især giver indblik i de erhvervsuddannelser, som vil være oplagte at vælge bagefter.

Vi søger en kollega til undervisning i matematik, naturfag og fysik/kemi på (E-C niveau). Stillingen er på ca. 28 timer pr. uge afhængig af dine undervisningskompetencer.

Om stillingen

Størstedelen af undervisningen på GF1 er bygget op omkring tværfaglige projekter i værkstedet, der tydeligt viser sammenhængen mellem teori og praksis. Projekterne har ofte direkte relation til erhvervslivet, og som grundfagslærer skal du i så vidt omfang som muligt forsøge at integrere dine fag i de tværfaglige projekter.

Du bliver en del af et inspirerende unge-miljø, hvor det sociale sammenhold både blandt elever og undervisere er et vigtigt parameter. Du får 7 skønne kolleger, som alle brænder for at inspirere de unge elever til uddannelse og at gøre dem klar til arbejdsmarkedet blandt andet gennem fokus på almen dannelse.

Ud over undervisning i ovennævnte fag deltager du også i vores mange brobygningsaktiviteter rettet mod grundskolerne, og du indgår i projekter og udviklingsarbejde både internt i afdelingen og sammen med kolleger fra Mercantecs mange uddannelsesafdelinger. Du vil sandsynligvis også blive kontaktlærer for en gruppe elever.

Vores nye kollega

Du er uddannet folkeskolelærer med linjefag i matematik og fysik/kemi/naturfag. Du har stor interesse for erhvervsuddannelsesområdet, og måske har du endda erfaring fra et håndværksfag? Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring fra tidligere, men det er ikke et krav.

Som person opleves du som kontaktskabende med fokus på dialog. Du er åben og ærlig, du formår at skabe gode relationer til de unge og tilpasse din kommunikation til målgruppen, og du bidrager aktivt til at skabe et socialt stærkt unge-miljø.

I forhold til teamet er du udviklingsorienteret, ser muligheder og involverer dig i nye ideer og tiltag. Du er ansvarsbevidst, og de opgaver du påtager dig bliver varetaget og afsluttet med kvalitet. Sidst men ikke mindst, er du indstillet på, at anvendelsen af digitale læringsmidler er en naturlig del af læreprocessen.

Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du har lyst til at høre mere om GF1 og den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jonas Daugaard Bagger på telefon 25136191.

Der er tale om en fast stilling ca. 28 timer pr. uge. Timerne kan være skævt fordelt hen over året.

Ansættelse i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Mercantec, H.C. Andersens Vej , 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036287

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook