Ny sygeplejerske til aftenvagt i Viborg kommune med fleksible arbejdstider og stærkt fællesskab

dato

En af vores sygeplejersker gennem mange år er gået på pension. Hviler du i dig selv og din faglighed, og stadig gerne vil udvikle dig fagligt. Har du lyst til at møde borgeren der, hvor de er, og kan se muligheder frem for begrænsninger så kan det være dig, vi mangler i aftensygeplejen.

Hos os vil du

  • få en fast stilling med mulighed for fuldtid eller timer efter ønske
  • blive en del af et team bestående af 17 sygeplejersker som passer godt på hinanden
  • få arbejdsopgaver, der er meget varierende fra dag til dag
  • arbejde 3 weekender i et 8 ugers rul
Vi møder samlet ind på Klosterhaven i Viborg ved hver vagt for at sikre fælles opstart på aftenens opgaver. Senest april 2025 flytter vi indmødested til Kildehaven i Houlkær.
Da vi dækker 9 distrikter i Viborg kommune, er det nødvendigt, at du har kørekort.

Vi kan tilbyde vores nye kollega
  • en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj faglighed og nærværende ledelse
  • et arbejde med tæt kontakt til distriktet, vagtlæge, sygehus, akutteam, psykiatriteam, specialister mv.
  • en afvekslende hverdag med udfordringer og komplekse opgaver
  • et tværfagligt samarbejde omkring borgeren i borgerens eget hjem
  • stor selvstændighed men samtidig et fællesskab, hvor fleksibilitet, ansvarlighed og faglig sparring vægtes højt
  • medindflydelse på egen vagtplan
  • en god og tilpasset introduktion med et introprogram der er tilpasset dig
  • en mentor i teamet til støtte og opfølgning på introprogrammet
  • gode kolleger, der vægter mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed, åbenhed og i særdeleshed humor højt

Vi forventer at du,
  • er uddannet sygeplejerske med høj faglighed og gerne bred klinisk erfaring
  • kan bevare et godt overblik i en travl hverdag og tager ansvar både personligt og fagligt
  • kan arbejde selvstændigt indenfor eget kompetenceområde og ser værdien i det tværfaglige samarbejde til gavn for borgeren
  • arbejder sundhedsfremmende og rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov
  • har gode pædagogiske, kommunikative og relations dannende kompetencer
  • har lyst til at være med til at undervise og vejlede kolleger samt det øvrige SOSU-personale
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst
Ansættelsessted: Distrikt Houlkær og den tværgående aftensygepleje, Viborg Kommune
Ansættelsesdato: Den 01. april 2025 eller eventuelt før

Ved ansættelse indhentyes straffeattest.

Forventet afholdelse af samtaler
Den 21. februar 2025 mellem kl. 10-13

Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger hos teamleder Christina Birch på telefon 20 63 98 21 eller distriktsleder Helle Nyvang på telefon 20 43 71 98.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Distrikt Houlkær, Hjemmeplejen Aften, Kildehaven, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/859565d1-49ba-4738-8c5a-3203b7337439

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet