BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren operationssygeplejerske, der vil udfordres fagligt og indgå i en hverdag med højt patientflow i en velfungerende dagkirurgi? Så er det præcis dig vi leder efter.
Høj kvalitet, teamsamarbejde og fantastiske kollegaer
I dagkirurgien har vi elektive operationsforløb i specialerne urologi, gynækologi, organ- og mamma kirurgi. Hverdagen på operationsstuerne er præget af bred faglighed, højt flow og et stærkt tværfagligt samarbejde - der alle er vigtige komponenter for at sikre optimale patientforløb af høj kvalitet.
Vi forsøger hver dag at blive endnu bedre og vi har blandt andet arbejdet på, at optimere vores arbejdsgange, dette med så stor succes, at vi får kollegaer fra andre sygehuse på studiebesøg.
Hos os vil du blive en del af en flok med engagerede og erfarne operationssygeplejersker og én social- og sundhedsassistent, som vægter både det faglige og det sociale arbejdsmiljø. Her er let til grin og godt humør samt plads til at diskutere faglige emner, som udvikler os og sygeplejen. Hver onsdag morgen, har vi undervisning eller mulighed for fordybelse i et relevant emne.
Vi kan tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø i nyere fysiske rammer
- Faglige udfordringer i specialerne gynækologi, urologi, organ- og mammakirurgi
- Mulighed for selvstændige ansvars, - interesseområder
- Arbejdstid mandag til fredag i dagstid.
Vores forventninger til dig:
- Du har erfaring som operationssygeplejerske og ser udfordringer i effektive og veltilrettelagte patientforløb
- Du er motiveret for at arbejde i forskellige specialer
- Du vil bidrage til det gode kollegaskab
- Du trives med at arbejde i et højt flow med mange relationer
- Du ønsker at bidrage til uddannelse og det gode læringsmiljø.
Er du operationssygeplejerske, der kan og vil bidrage med disse kompetencer og har du lyst til at blive en del af vores fantastiske afdeling, hører vi gerne fra dig!
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Elisabeth Høistad på telefonnummer: 78445271
Om afdelingen:
Dagkirurgien flyttede i nye rammer i foråret 2020 og består af modtagelses/opvågnings/hjemsendelsessygeplejersker, operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker, anæstesilæger og social- og sundhedsassistenter. Vi har alle det samme mål - patientforløb af høj kvalitet, i et flow, hvor vi har patienterne med os.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 20. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdte tirsdag den 22. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123143