BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have et fleksibelt job, hvor du kan bruge dine evner til organisering og oprydning og samtidig hjælpe en familie med at skabe et mere harmonisk hjem?
Om opgaven
Vi søger dig, som er god til at strukturere, har overblik og kan holde fokus på opgaven. Du skal assistere en familie med at organisere og rydde op i deres hjem, med det mål at mor selv kan fortsætte efter din indsats. Stillingen er i første omgang på 3 måneder med mulighed for forlængelse.
Arbejdsopgaver:
- Oprydning og rengøring
- Organisering af hjemmet, så alt har sin plads og bliver lettere at holde styr på fremover
- Håndtering af vasketøj og sengetøj
Familien er i en sårbar situation og har brug for din støtte til at skabe et mere overskueligt hjem.
Om dig
Vi søger dig, som er god til at skabe struktur og systemer samt trives med praktiske opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at støtte familier i sårbare situationer. Som person er du tålmodig og formår at skabe overblik og holde fokus på opgaven.
Arbejdstid
Stillingen er midlertidig og varer i tre måneder, med mulighed for forlængelse. De to første vagter vil hver vare 5 timer og finde sted med 2 ugers mellemrum. Herefter vil arbejdstiden være 2 timer hver anden uge på hverdage i dagtimerne, hvor tidspunkterne aftales mellem dig og familien. Du er derfor velkommen til at foreslå de tidspunkter, der passer dig bedst.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118758