Overlæge i intern medicin: lungemedicin til Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Midt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som overlæge i intern medicin: lungemedicin ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg opslås til besættelse den 1. april 2024 eller efter aftale.

Region Midtjylland har for tiden en større spareplan under udarbejdelse. Den forventes politisk vedtaget den 20. december 2023. Midlertidig udmelding er bl.a. en samling af den medicinske funktion på Diagnostisk Center, Silkeborg og Medicinsk Afdeling, Viborg i starten af 2024. Gennemføres denne kan der forventes betydelig ændringer i afdelingens struktur, størrelse og arbejdsforhold.

Om stillingen
Overlægen skal sammen med afdelingens øvrige lungemedicinske speciallæger varetage driften af de lungemedicinske funktioner i henhold til funktionsbeskrivelsen, samt de funktioner som generelt følger af ansættelse som speciallæge ved Medicinsk Afdeling.

Kvalifikationer og kompetencer:
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: lungemedicin, gerne med særlig interesse i lungekræft udredning samt lungebronskopi og EBUS. Endvidere kvalificeret i henhold til opfyldelse af funktionsbeskrivelsen. Afdelingen prioriterer undervisning og uddannelse højt. Det er derfor en fordel, hvis ansøger har erfaring med vejledning af yngre læger i videreuddannelse og dokumenteret pædagogisk erfaring.

 Herudover ønsker vi en kollega med:

  • gode personlige egenskaber, herunder et godt humør 
  • et betydeligt fagligt engagement 
  • stor arbejdskapacitet 
  • fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde 
  • et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienter.

Vagtforhold
Ansøger forventes at deltage i tjeneste som intern mediciner på Akutafdelingen, aktuelt i dagstid og om aftenen fra kl. 15.00-20.00 på hverdage og kl. 08.30-16.00 i weekenden, delt mellem afdelingens speciallæger. Deltager desuden eventuelt i intern medicinsk speciallægevagt på tjenestestedet med deltagelse af speciallæger fra Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme.
Mulighed for at tage akutlægevagter indtil en rimelig dækning med speciallæger i akutmedicin er optimal.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling, der dels modtager uselekterede interne medicinske patienter, dels varetager en række grenspecialiserede funktioner, herunder lungemedicin, nefrologi, endokrinologi, gastroenterologi, infektionsmedicin og dermatologi.
Medicinsk Afdeling er placeret både i Viborg og i Skive. Der er 50 sengepladser i Viborg.Medicinsk Afdeling er præget af stor aktivitet og fagligt engagement. Afdelingen er udpeget til at oppebære akutfunktion og varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.
Der er stor ambulant aktivitet knyttet til afdelingen som overvejende ligger i Viborg, men der er også aktivitet i Skive og indenfor endokrinologi.. 
Der var i 2022 4.749 indlæggelser og 39.399 ambulante besøg.  

Om lungemedicinsk afsnit

Den lungemedicinske funktion omfatter en sengeafdeling på 25 senge og som også omfatter geriatri og en dagklinik. Der er et lungeambulatorium med kontrol og udredning af lungemedicinske patienter, herunder allergiudredning, TB udredning og behandling, udredning af lungecancer og bronkoskopi/EBUS. Den lungemedicinske funktion betjener et befolkningsunderlag på cirka 140.000 indbyggere.   

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.Hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Medicinsk Afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Henning Danielsen, tlf. 7844 7010 eller lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. 7844 1003.

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. januar 2024 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 29. januar 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958320

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook