BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Regionspsykiatrien Midt søger en overlæge med ledelsesfunktion til Team for Akut og Intensiv Psykiatri (TAIP) samt Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Viborg/Skive med tiltrædelse den 1. september 2024.
Som vores nye overlæge skal du - i samarbejde med oversygeplejersken - lede et engageret personale ved Team for Akut og Intensiv Psykiatri samt Team for Vurdering og Udredning i Viborg/Skive.
Team for Akut og Intensiv Psykiatri er et relativt nystartet team, som yder behandling til patienter med:
- Akut opstået psykisk lidelse
- Akut forværring af psykisk lidelse, som kræver intensiv opfølgning
- Akut selvskade
- Behov for intensiv opfølgning efter indlæggelse
Team for Vurdering og Udredning modtager alle patienter der henvises til Viborg-Skive både til udredning og ambulant behandling inden for alle psykiatriske diagnoseområder. Patienterne er tilknyttet TVU indtil diagnosen er stillet og relevant behandlingstilbud er valgt.
Du kommer til at indgå i den samlede ledelsesgruppe for Regionspsykiatrien Midt, der er karakteriseret ved et godt tværfagligt og inkluderende miljø, kort afstand til ledelsen og en parathed til at gå ind i nye udfordringer. Ledelsesgruppen er desuden kendetegnet af en ligeværdig og humoristisk omgangstone.
Der vil være gode muligheder for efteruddannelse, afhængig af dine individuelle ønsker, eksempelvis: lederuddannelse, vejlederuddannelse i psykoterapi og uddannelse i kognitiv terapi. Desuden er der muligheder for igangsættelse af forskningsprojekter.
Om stillingen
Udover ledelsesopgaven skal du
- tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter indenfor afdelingens målgruppe
- visitere fra sengeafsnittet samt rådgive og vejlede de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere
- vejlede og undervise inden for eget fagområde
- have fokus på rekruttering og uddannelse af yngre læger
Vi lægger vægt på, at du
- er speciallæge i psykiatri
- opfylder betingelserne for bedømmelse til en overlægestilling
og at du har:
- relevant lederuddannelse eller interesse for ledelse
- bred psykiatrisk uddannelse
- psykoterapeutisk erfaring
- undervisningsmæssig erfaring
- interesse for/erfaring med forskning
- gode samarbejdsevner
Bor du i Århus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!
I Regionspsykiatrien Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Aarhus til Viborg – og tilbage igen.
Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og sparres med de øvrige kolleger i bussen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.
Hovedtjenestested er i Viborg, mens mødeaktivitet/samtaler/andet kan forekomme andre steder i Regionen. Videokonference anvendes i stor udstrækning, når det er muligt.
Generelt er stillingen vagtbærende i det omfang, vi har behov for. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul samt som beredskabsvagt, når der ikke er en speciallæge i bagvagt.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes elektronisk via stillingsopslaget
Ansættelsessamtaler afholdes efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist søndag d. 16. juni 2024
Vil du vide mere?
Du kan finde flere oplysninger om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside: https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/regionspsykiatrien-midt/
Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Preben Friis, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 21365644 eller på mail: preben.friis@rm.dk
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063135