BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En fast stilling på 37 timer om ugen som overlæge med fagområde hoftealloplastik, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1.november 2024 eller efter aftale.
Om stillingen
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse for hoftealloplastik som har erfaring med både elektiv og akut hofte/proksimal femurkirurgi. Overlægen vil blive tildelt fagområdeansvar for afdelingens behandling af patienter med hofteartrose. Samtidigt vil stillingen omfatte ansvar for afdelingens behandling af hoftenære femurfrakturer, protesenære femurfrakturer samt revisionsalloplastikker. Ansøgere med erfaring med behandling af knænære femurfrakturer vil blive foretrukket. Erfaring med og interesse for kvalitetssikring og –forbedring betragtes som en forudsætning for ansættelse. Interesse og aktiv deltagelse i forskningsarbejde er en fordel.
Vagtforhold
Det forventes at overlægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med andre speciallæger og 1. reservelæger.
Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her
Om afdelingen
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Steen Olesen på telefonnr.: 78446501
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 15. september 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105466