Overlæge søges til Sengeafsnittene for Retspsykiatri - Gør en forskel for særligt udsatte patienter!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for særligt udsatte patienter? Så har vi det helt rigtige job i Regionspsykiatrien Midt. Vi søger en overlæge til Sengeafsnittene for Retspsykiatri (R1 + R3) med tiltrædelse 1. juli 2024 eller snarest herefter.

Lidt om retspsykiatrien hos os:
R1 og R3 har plads til 20 patienter i højhuset i Viborg;

Den specialiserede retspsykiatri i Regionspsykiatrien Midt udgør herudover et sengeafsnit (R2) normeret til 12 patienter samt en klinik for retspsykiatri (ca. 130 ambulante patienter). Begge enheder har hjælpsomme overlæger, så der er god mulighed for sparring.

Dine ansvarsområder bliver bl.a.:

  • Ansvarlig for patientforløb i sengeafsnittene
  • At tilrettelægge undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter inden for afdelingens målgruppe  
  • At visitere til og fra sengeafsnittet samt rådgive og vejlede de øvrige regionale psykiatriske institutioner og eksterne samarbejdspartnere 
  • At vejlede og undervise inden for eget fagområde
  • At rekruttere fagligt og personligt kompetente medarbejdere 
  • At have ledelsesmæssig fokus på forbedringstiltag
  • At udvikle personalet, så det er en velfungerende og fagligt dygtig gruppe 
  • At deltage i tværgående samarbejder, regionalt og kommunalt

Vi søger en kollega, som: 

  • Er speciallæge i psykiatri
  • Interesse for ledelse 
  • Har gode samarbejdsevner 
  • Har personlig gennemslagskraft og ikke er bange for at træffe beslutninger
  • Har mod på at arbejde med særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd

Du må også gerne have:

  • En bred psykiatrisk uddannelse
  • Viden om retspsykiatri og arbejde med patienter med dom til behandling
  • Psykoterapeutisk erfaring
  • Undervisningsmæssig erfaring
  • Interesse for/erfaring med forskning
  • Erfaring/kendskab til arbejdet med misbrug
  • Erfaring med strategi, mål, politikker og kvalitetsstandarder

Er du interesseret, så tilbyder vi:

  • En attraktiv arbejdsplads med byens bedste udsigt over Viborg-søerne
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet
  • Godt samarbejdsklima i den tværfaglige ledergruppe, som er præget af en ligeværdig og humoristisk omgangstone
  • Mulighed for at gøre en forskel for særligt udsatte patienter 
  • Relevant lederuddannelse og efteruddannelse.

Bor du i Århus-området? Så kan du blive kørt direkte på arbejde!
I Regionspsykiatrien Midt har vi vores egen psykiatribus, som kører fra Aarhus til Viborg – og tilbage igen.

Bussen kører alle hverdage kl. 7.30 fra Storcenter Nord. Kl. 8.00 starter arbejdsdagen i bussen med morgenkonference og forstuegang via videoopkald, så I er klar til at møde den første patient, når I ankommer til Søndersøparken. Bussen kører retur til Aarhus kl. 14.30, hvor der kan afsluttes dokumentation, besvares mails og sparres med de øvrige kolleger i bussen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er omfattet af Ny løn.

Hovedtjenestested er i Viborg, mens mødeaktivitet/samtaler/andet kan forekomme andre steder i Regionen. Videokonference anvendes i stor udstrækning, når det er muligt.

Generelt er stillingen vagtbærende i det omfang, vi har behov for. P.t. med en vagtforpligtelse som bagvagt i aktuelt 12-skiftet vagtrul samt som beredskabsvagt, når der ikke er en speciallæge i bagvagt.

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes elektronisk via stillingsopslaget 

 

Ansættelsessamtaler afholdes efter nærmere aftale.

Ansøgningsfrist søndag d. 16. juni 2024

 

Vil du vide mere?
Funktionsbeskrivelse samt yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Preben Friis, Regionspsykiatrien Midt, tlf.: 21365644 eller på mail:

preben.friis@rm.dk 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook