BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogisk personale til døgninstitutioner
Pædagogisk personale til døgninstitutionerne Egeskovhus, Rødehus og Nørresø Huset
Døgn og Aflastning søger pædagogisk personale til at sikre kvalitet og udvikling for børn og unge i aflastning og anbringelse
Vi søger personale, som brænder for at understøtte det enkelte barns udvikling og som kan stå inde for, at vi arbejder for børnenes skyld
På Egeskovhus søger vi fast personale med det mål for øje at skabe udvikling og indflydelse for børn og unge med handicaps. På Egeskovhus bor børn og unge med multiple handicaps og her er samtidig også flere pædagogiske opgaver i spændingsfeltet mellem mental retardering og autismespektret.
Egeskovhus yder aflastning til en større gruppe børn med lignende udfordringer. Her er behovet at kunne give så velkendt og trygt miljø, at børn kommer velafbalanceret hjem fra aflastning.
Børnene på Egeskovhus har alle behov for målbevidst personale, der formår at se den store livsglæde i de små mål og som er dygtig til at kommunikere med børn uden sprog.
Fælles for alle stillinger i Døgn og Aflastning, er at der er tale om både morgen- og aftenvagter i hverdagene, samt arbejde hver anden weekend.
Egeskovhus er et døgn- og aflastningstilbud for udviklingshæmmede børn og unge med multiple handicaps. Vores døgnafdeling har for nuværende syv børn boende, imens der i vores aflastningsafdeling kommer 20 børn i aflastning i forskellige frekvenser.
På Rødehus søger vi fast personale med det mål for øje at skabe stærke relationer og selvstændighed hos børn og unge med autisme. På Rødehus bor børn og unge med autisme og ofte også andre vanskelige, som dermed giver pædagogiske opgaver i form af inddragelse og afdækning af reelt støttebehov hos den enkelte.
Rødehus yder aflastning til en større gruppe børn og unge med autisme. Her er behovet at kunne give så velkendt og trygt miljø, at børn kommer velafbalanceret hjem fra aflastning.
Rødehus er et døgn- og aflastningstilbud for børn med autisme som hovedproblematik, men hvor der også kan være andre udfordringer. Vores døgnafdeling har syv børn boende, imens der i vores aflastningsafdeling kommer 25 børn i aflastning i forskellige frekvenser.
På Nørresø Huset søger vi fast personale med det mål for øje at skabe stærke relationer og selvstændighed hos børn og unge, der er socialt udsatte.
Nørresø Huset er en døgninstitution for børn og unge i alderen 10 til 18 år, som at anbragt udenfor hjemmet af sociale årsager. Der er plads til 12 børn i Nørresø Huset og pladserne kan både være anvendt til boende børn og som aflastning. Fælles for alle vores børn er, at de har brug for en genkendelig hverdag og voksne, der tror på dem.
Fælles for alle stillinger i Døgn og Aflastning er at der er tale om både morgen- og aftenvagter i hverdagene, samt arbejde hver anden weekend.
Fælles for alle tre huse er, at vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og kompetencer, og vi tror på at det altid er muligt at lave en ændring, der gør en forskel. Vores arbejde med børnene udspringer af vores pædagogiske grundlag KRAP og vi tilstræber at møde vores beboere og hinanden ud fra en mentaliserende indstilling.
Hos os arbejder vi i børnenes hjem, og vi er meget opmærksomme på at rammerne og omgivelserne skal føles som netop dét – et hjem.
Vi forventer at en kommende kollega;
- har en relevant uddannelse, gerne med erfaring inden for arbejdet med børn med mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser eller børn, som er socialt udsat
- er udviklingsminded, og i stand til at planlægge og evaluere en indsats omkring mål fra børnenes handleplaner
- har mod på at lære at dokumentere arbejdet i vores interne system, sofus.dk og eksternt igennem ICS-rapporter.
- er i stand til at kommunikere tydeligt, verbalt som nonverbalt.
- har lyst til at indgå i en tværfaglig personalegruppe, hvor der er plads til alle vinkler på barnet
- er engageret i samarbejdet med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere som skoler, børnehaver og myndighed.
- kan reflektere i nuet og over egen indsats, være fleksibel i opgaveløsningen.
- har en anerkendende, empatisk og rummelig tilgang til andre mennesker
- Har kørekort B
Du kan forvente af os, at vi;
- giver dig mulighed for at indgå i meningsfyldte relationer med nogle fantastiske børn
- giver dig mulighed for at træne dine kompetencer i at arbejde på tværs – både ift. fagligheder men også ift. målgrupper
- giver dig mulighed for at have indflydelse på den pædagogiske praksis, og være med til at planlægge en indsats, der giver mening for børnene såvel som personalet
- giver plads til ny viden og nytænkning
- skaber mulighed for hyppig sparring med kollegaer og ledelse
- lader dig indgå i en personalegruppe, som er kendetegnet ved højt engagement, højt humør og højt fagligt niveau.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Teamleder på Egeskovhus; Simon Skov Andersen på tlf. 21 34 89 76
Teamleder på Rødehus; Kasper Kristensen på tlf. 61 89 06 80
Teamleder på Nørresø Huset; Michael Christiansen på tlf. 30 33 44 03
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn i henhold til gældende overenskomst
Forud for evt. ansættelse vil der blive indhentet straffe- og børneattest
Ansættelse sker Døgn og Aflastning, med et foreløbigt tjenestested
Det må gerne fremgå af ansøgningen, hvilken afdeling ansøger ønsker fortrinsvis at være tilknyttet
Samtaler vil foregå fredag d. 20/10
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Døgn og Aflastning, Videbechs Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915341