Pædagog søges til engageret team hos Handicap Midt Team Vesterbrogade

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er et team på fem medarbejdere, der prioriterer samarbejdet og faglighed højt. Vi gør en dyd ud af såvel relationsarbejdet med borgerne som vores kollegiale sparring.

Hvis det matcher med dine værdier, er du måske den pædagog, vi søger til Handicap Midt Team Vesterbrogade.

På nuværende tidspunkt arbejder vi fra kl. 7-22 mandag til fredag og fra 9-21 i weekenderne. Du skal forvente at arbejde både morgen- og aftenvagter. Vi arbejder hver 3. weekend.

Om Handicap Midt
I Bofællesskabet Vestbrogade bor der 14 voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Borgerne bor i et opgangsfællesskab fordelt på tre etager. Udover borgernes egne lejligheder rummer huset en fælleslejlighed, der indbyder til socialt samvær og spisning.

Borgerne er i daglig beskæftigelse på et aktivitets- og samværstilbud eller i beskyttet beskæftigelse. Vores primære opgaver er at støtte og motivere borgerne til at mestre deres liv og hverdagens praktiske opgaver.

Vi arbejder både med at støtte, udvikle og vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi arbejder med KRAP som metode for at skabe de bedste betingelser for borgerne, så de kan leve det liv, de ønsker. Som medarbejder skal du være indstillet på at guide og vejlede borgerne i alle livets aspekter. Vi har fokus på borgernes selv- og medbestemmelse, både i forhold til det at bo i et bofællesskab og i eget hjem. Vi arbejder også med LA2U, autismepædagogik og neuropædagogik og har også et stærkt sundhedsfagligt perspektiv.

Om dig
Som kollega hos os skal du kunne arbejde tværfagligt, da vores borgere har en stor kontaktflade med andre faggrupper og deres pårørende. Personalegruppen består af fire pædagoger og en social- og sundhedsassistent. Vi søger en kollega, som tør tage ansvar for opgaverne, og som kan arbejde både selvstændigt og være en del af et tæt samarbejde.

Vores forventninger til dig

  • du er uddannet pædagog
  • du har en åben tilgang til jobbet og opgaverne
  • du er fleksibel og mødestabil
  • du må gerne have erfaring med Nexus, KRAP, LA2U, neuropædagogik, autismepædagogik og sundhedsfremme
  • du kan tænke kreativt ved udfordringer
  • du tager ansvar og trives med at navigere i etiske problemstillinger
  • du bidrager til faglig drøftelse og er loyal overfor beslutningerne
  • du kan se og møde borgeren, hvor borgeren er
  • du respekterer borgernes ønsker – vi arbejder i deres hjem og med deres liv
  • du er omstillingsparat
  • du har gode kommunikationsevner mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder
  • en høj arbejdsmoral blandt kollegaerne
  • kvalificeret onboarding og sparring fra kollegaer med flere års erfaring
  • et lille team på fem medarbejdere og en pædagogstuderende
  • mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne
  • ledelse tæt på
  • medansvar
  • fleksibilitet til at få arbejdsplanen til at gå op i forhold til hinandens ønsker og behov
  • masser af godt humør, sammenhold og snak med dine kollegaer.


Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst.
Ved påtænkt ansættelse, indhentes straffeattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ønsker du ansættelse på et lavere timetal, skal du skrive det i ansøgningen.
Krav: Kørekort til bil (B).
Tiltrædelse: den 15. januar, 2024.

Samtaler
Samtaler forventes at blive afholdt den 22. november.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Sørensen, afdelingsleder, på telefon 21 67 27 81.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bostederne Handicap Midt, Kærsangervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140472

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook