Er du i stand til at gøre en forskel, for børn og unge med adfærds- og udviklingsforstyrrelser samt psykiatriske diagnoser? Så er du den pædagog vi mangler i vores team på Hald Ege.
Er du pædagogen der kan rumme dig selv i mødet med børn og unge, som har en udfordrende adfærd? Og kan du samtidig varetage den specialpædagogiske behandling, som målgruppen på Hald Ege har behov for, så er det dig vi leder efter.
Vi oplever opgavetilgang og har derfor brug for at opnormere personalegruppen.
Om Hald Ege:
Hald Ege er et Børne -og ungehjem jf. § 43 i Barnets Lov for børn og unge i alderen 5-23 år og et midlertidigt botilbud jf. § 107 i SEL for unge fra 18-20 år. Hald Ege er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og er geografisk beliggende i Viborg. Vi har 16 pladser, som er fordelt på to huse. Hald Eges målgruppe er normalt begavede børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser/ASF og forskellige angstlidelser. Børnene kan have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og verbalt og/eller fysisk krænkende adfærd.
På Hald Ege har vi et humanistisk menneskesyn, med tænkningen at børn og voksne til enhver tid gør deres bedste og har ret til at blive set, hørt og respekteret.
Om stillingen:
Du vil blive ansat som kontaktpædagog i et af vores to huse og vil sammen med en kollega, have det primære ansvar for to beboere. Du vil indgå i et team af ca. otte socialpædagoger, omkring den specialpædagogiske behandling af op til otte beboere. Dine arbejdstider ligger i tidsrummet mellem kl. 7:00 og 23:15, med arbejde hver anden weekend. Jf. vores lokalaftaler kan der arbejdes i lange vagter på op til 16 timer. Der vil fortrinsvis være vagter på maksimalt 10 timer. Du vil selv have indflydelse på din vagtplan ift. fast ugentlig fridag mv.
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø!
- Psykologisk tryghed
- En sammentømret personalegruppe
- En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børnene og personalet
- Intern grunduddannelse for alle medarbejdere
- Regelmæssig supervision
- Understøttelse af SBU's stab af psykologer og sundhedsfagligt personale
- Et højt kvalificeret introprogram med mentorordning
- Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau
- Faglig og personlig kompetenceudvikling
Du har:
- En uddannelse som pædagog
- Overblik og kan bevare roen i pressede situationer
- Vilje og evne til, at tage ansvar for din egen kommunikation igennem en assertiv kommunikationsform
- Lysten og evnen til, at tage ansvar for egen læring med henblik på individuel udvikling
- Lyst til at deltage i samvær og aktiviteter med børnene/de unge på en respektfuld og anerkendende måde
- Du kan -og vil håndtere psykiske og fysiske konflikter
- Et indgående kendskab til dig selv og hvordan du reagerer og virker på andre
- Gode skriftlige færdigheder da resultatdokumentation mm. er en stor del af arbejdet
- Forståelse for -og lyst til det tværfaglige samarbejde med vores sundhedsfaglige kollegaer
- Forståelse for -og lyst til at arbejde med hele det sundhedsfaglige aspekt
- En veludviklet mentaliseringsevne
Om Specialområde Børn og Unge:
Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU's målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelse, opmærksomhedesforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.
Yderligere oplysninger:
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner. Vi forventer at du har kørekort da der vil være kørsel med beboerne.
Der indhentes straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved tilbudsleder Kamilla Kildevæld Mortensen på tlf. 24954960.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er onsdag d. 27. november 2024 og samtaler forventes afholdt tirsdag d. 3. december 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Videbechs Alle 11, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140577