Pædagog søges til spændende stilling med fokus på udvikling og trivsel

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Uddannet pædagog søges til stilling som indsatsmedarbejder i elafdelingen på Trepas.

Er du god at snakke med? Kan du tåle noget sjov og spas, men også være alvorlig? Kan du samar­bejde, også med de andre afdelinger? Kan du finde ud af en arbejdstegning? Vil du være med til at sørge for, at vi har en god dag, og er du også frisk på en gåtur? Har du forståelse for mig og mine udfordringer og problemer? Du må gerne være bestemt, men ikke opfarende, og være med på at bi­beholde den gode stemning i afdelingen. Vi vil gerne, at du bliver hos os længe. Vi skal nok tage godt imod dig ??

Det er nogle af de forventninger og ønsker, vi har til vores nye kontaktperson og personale i elafdelingen.

Med venlig hilsen
Alle 27 beskyttede medarbejdere i el

Lidt om os:

Trepas er en del af den beskyttede beskæftigelse (serviceloven §103) i Viborg kommune. Vi arbejder ud fra Socialstyrelsens kvalitetsmodel.

I den beskyttede beskæftigelse i Viborg, er det at være en arbejdsplads og udføre arbejdsopgaver, vores vigtigste pædagogiske arbejdsredskab. Det er alfa og omega for at skabe mestring, udvikling og give ansvar til den enkelte. Vi arbejder ud fra Tønnesvangs Vitaliseringsmodel, og tror på, at det enkelte menneske er motiveret.

På Trepas arbejder vi med vores adfærd, overbevisninger, holdninger og værdier. For at skabe det gode ar­bejdsmiljø med fokus på, hvad der er bedst for vores medarbejdere og deraf kerneopgaven.

Med stor faglig stolthed tager vi alle ejerskab for udviklingen i et trygt arbejdsfællesskab med plads til alle.

Tør du sætte dig selv i spil, reflektere over egen praksis, lære heraf og byde ind med det du ser og oplever, så er det dig, vi står og mangler.

Herunder lidt om dine opgaver:

Din primære opgave er i samarbejde med dine 2 kollegaer i afdelingen, at få driften og produktionen i afde­lingen til at glide. Det kan være samle-, monterings- og pakkeopgaver.

Du vil som kontaktperson få ansvaret for flere af de beskyttede medarbejdere. Du vil i samarbejde med dine kollegaer, skulle sikre deres trivsel, udvikling og mestring af arbejdsopgaverne. Derudover vil du få ansvar for kunder, herunder kalkulationer, ordremodtage, fakturaer og forsendelse.

Redaktøropgaven: Opstart af redaktionen med nogle af de beskyttede medarbejdere. Herunder eksempelvis lave Kløverbladet, reklamer, udprint og invitationer.

Vi har brug for en kollega der:

  • Er dedikeret
  • Vil sætte fokus på den pædagogiske faglighed
  • Har teknisk snilde og klar til praktiske opgaver
  • Har et udviklingsorienteret mindset
  • Stor gensidig respekt for mennesker
  • Åben, nysgerrig, reflekterende, tydelig og spørgelysten
Vil du være med til at starte vores redaktion op og være ansvarlig herfor. Tankerne herfra indtil nu er en re­daktion, der har åbent 2-3 timer ugentlig. Er drevet af beskyttede medarbejdere. Opgaverne vil være produk­tion og udvikling af vores Kløverblad, samt kopi-, printe-, opsætningsopgaver osv.

Udover ovenstående forventer vi, at du:
  • Er uddannet pædagog
  • Kan lave skriftlig dokumentation af vores beskyttede medarbejdere. Vi har fokus på en skarp og kort­fattet skriftlighed
  • Har kendskab og gerne erfaring med målgruppen
  • Er indstillet på, du skal hjælpe i nogle af vores andre afdelinger, når der er brug for det
  • Har flair for IT, er indstillet på, at læring af nye systemer og udvikling af digitalisering er et grundvilkår i jobbet
  • Har erfaring og kompetencer i forhold til opsætninger og programmer til redaktør bearbejdning

Hvad får du:
  • Stor frihed og medbestemmelse i forhold til din arbejdsdag
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og udvikling er i fokus
  • En alsidig arbejdsdag med både plads til grin, gråd og dig
  • En leder, der vil støtte og motivere dig til at beholde fokus på pædagogisk faglighed

Fredag d. 7. juni kl. 9.00-10.30 er du velkommen til at komme forbi elafdelingen på Vævervej 11b, hvor du kan hilse på os alle og spørge mere ind til stillingen. Du kommer bare.

Er du klar på både at introducere en medarbejder til samme opgave for 5. gang, lave en skriftlig bekymring samt give ansvaret for en opgave til en medarbejder, lave en kalkulation, være redaktionsansvarlig samt nikke genkendende til ovenstående, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.

Praktisk:

Vi bruger følgende IT-systemer:
  • Office: herunder Outlook, hvor vi bruger mail og kalender samt Teams til alle interne dokumenter
  • Nexus Dokumentationssystem til borgere
  • Uniconta til vores kunder, ordre, fakturaer
  • LIST: til ordreoversigt
  • SmartTid, der er et registreringssystem til fremmøde af beskyttede medarbejdere.
  • Momentum: borgere i LAB lovs tilbud

Trepas en del af Jobigen. Vores åbningstid er: mandag til torsdag 7.30-16, fredag 7.30-13

Vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 27. juni 2024. Stillingen er på 34 timer om ugen.

Krav: kørekort.
Fordel: truckcertifikat.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Trepas, Vævervej, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059679

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook