BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Mønsted Børnehus søges der en pædagog i et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer i vores vuggestueafdeling og ansættelsen er fra januar 2024.
Om Mønsted Børnehus:
Mønsted Børnehus er en kommunal integreret institution i et engageret lokalmiljø og en del af Område Vest. Børnehuset er normeret til 80 børn i alderen 0-6 år, fordelt i en vuggestue og en børnehave afdeling, på samme matrikel. Vi ser huset som ét hus og hjælper hinanden efter behov og samtidig hjælper vi hinanden i hele området, fx ved fællespasning i ferier.
Vores fælles faglige ståsted
Vi brænder for vores Børn,- at de alle er en del af sunde fællesskaber og at de udvikler sig i de læringsmiljøer vi tilbyder dem. Vi arbejder struktureret, i relation til hverdagens aktiviteter, netop for at sikre at alle børn får mulighed for at opleve at stå i privilegerede positioner.
Vi forstyrrer dig gerne i din praksis og forventer omvendt det samme af dig, så vi sammen kan blive klogere og gøre mere af det, der giver kvalitet i hverdagen. Vi er engagerede, iderige og løsningsorienterede og vi søger en, der kan spille med på vores hold.
Hvad får du?
Du vil blive en del af et velfungerende hus med en høj faglighed og en dejlig stemning, hvor alle bidrager og alle er vigtige, børn som voksne. Du vil få en varieret arbejdsdag med en masse skønne børn og deres forældre og du vil få engagerede kollegaer med et stort ejerskab for stedet og kollegaer som er optaget af, at alle børn udvikler sunde relationer.
Hvad forventer vi af dig?
Som pædagog i vuggestuen lægger vi vægt på, at du kan identificere dig med nedenstående:
- Du ser barnets intentioner og tænker i nærmeste udviklingszone.
- Du elsker at være i børnehøjde og har altid barnets perspektiv med i dine overvejelser.
- Du gør dig umage i dit arbejde og ser kvaliteten i god planlægning.
- Du kan sætte ord på dig selv og din praksis i forhold til børn, forældre og kollegaer.
- Du byder ind og tager ansvar, både i eget team og i huset generelt.
- Du er er initiativrig, fleksibel og engageret.
- Du vægter et godt samarbejde med forældre og det øvrige personale.
- Du byder ind i de praktiske opgaver der er i huset.
- Du er loyal mod vores fælles beslutninger og ser et godt arbejdsmiljø som et fælles ansvar.
Vi forventer desuden at du er uddannet pædagog med en faglig stolthed, og at du er indstillet på og ser kvaliteten i, at arbejde ud fra vores fælles faglige ståsted.
Praktisk info:
Stillingen er på 37 timer. Løn i henhold til gældende overenskomst. Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest og straffeattest.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte børnehusleder Maria Abild Mathiasen på tlf. 23 64 72 31.
Du er velkommen til at besøge os i huset, men ansøgningen skal sendes via linket i stillingsopslaget.
Samtalerne forventes afholdt den 27. november 2023 efter kl. 15.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mønsted Børnehus, Vuggestuen, Blegevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940108