BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel for indlagte patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? Så er du måske vores nye pædagog på P2 ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg. Vi søger en ny kollega til en fast stilling i skiftende vagter med ansættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest herefter. Opgaven er kontaktpersonsarbejde og miljøterapeutiske opgaver.
Hvem er vi?
På P2 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både med korte patientforløb hvor relationen skal etableres hurtigt men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.
Vi ønsker, at du er robust og kan bevare overblikket i akutte situationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret samt har flair for kreativitet og nytænkning. Du er stabil og fleksibel, fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling.
Gode kollegaer gør forskellen
Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi hilser nye kollegaer med anden erfaring end fra psykiatri velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi sammen løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning.
Vi klæder dig på til jobbet
Vi har både et almindeligt introduktionsforløb samt et specielt oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Der vil blive planlagt kurser i kommunikativ deeskalering, konflikthåndteringskursus, introduktionskursus til organisationen.
Patientinddragelse
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og indgyde håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet.
Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Aktuelt arbejder vi hver 2. weekend.
Hverdagen på P2 skrevet af medarbejdere
På en typisk dag i vores afdeling vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder psykoeducation i et trygt miljø (vi arbejder med Safewards).
Du vil stå for at støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner som udarbejdes i samarbejde med patienten.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Jeanette Hougaard på tlf. 20468432 eller mail jeabou@rm.dk
Der vil være mulighed for at aftale et besøg, hvis du kunne have lyst til at se afdelingen.
Du kan også finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 15.03.24. Ansøgninger vil blive vurderet løbende.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Søndersøparken 1, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001032