Pædagoger til nyt botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at starte et nyt botilbud i Viborg? Jobkollegiet søger 3 pædagoger, der brænder for at støtte mennesker i livsmestring og medborgerskab gennem faglighed, humor, nærvær og tydelighed!

Jobkollegiet er et mangfoldigt sted for både unge og voksne mennesker med særlige behov. Vi har to – snart tre afdelinger: Villaerne (§107) i Brabrand, Værket (§85) og ViGør (§85) i Viborg.
Jobkollegiet er et sted, som får ting til at ske – både for beboere og personale. Vi støtter op om drømme og visioner og udvikler os gennem et stærkt fællesskab.
Efter et ønske fra en pårørendegruppe i Viborgområdet har Jobkollegiet sagt ja til opstarte et nyt botilbud i Viborg, som vil arbejde ud fra Jobkollegiets tilgang og med Jobkollegiets kultur! På Jobkollegiet arbejdes der multiteoretisk, og så har vi særligt fokus på at handle og ikke lade stå til. Vi følger mottoet: ”Det kan jeg ikke – hvad kan jeg så?”


Om stillingen:
Du vil tage del i arbejdet med at støtte beboerne på ViGør i at videreudvikle og vedligeholde færdigheder indenfor Jobkollegiets 4 kerneområder: botræning, fritidstræning, erhvervstræning og socialtræning. Du vil blive kontaktperson for et par af beboerne, hvilket vil sige, at du er tovholder ift. deres udvikling og udformning af handleplaner. Stillingerne er på 32, 30 og 20 timer ugentligt. Arbejdstiden vil primært bestå af aftenvagter i tidsrummet 14-22.30, og der vil naturligvis være weekendarbejde. Derudover vil der være nogle overnatninger årligt ifm. rejser, festival og anden ferie.

Om dig:
- Du er uddannet pædagog – og det er en fordel, hvis du har erfaring fra social- specialområdet.
- Du er nysgerrig på andre mennesker og er motiveret for at udvikle andre og ikke mindst dig selv!
- Du har kørekort (B) og er ikke bange for at bruge det.
- Du har gåpåmod og tror på, at der altid kan findes alternative løsninger: ”Det kan jeg ikke – hvad kan jeg så?”
- Du tør stille spørgsmålstegn ved praksis og teori – og svare på selv samme!

Hvad tilbyder vi?
- Masser af sparring med kompetente kolleger!
- Et job, der er mere end bare et job, samt mulighed for at blive en del af et særligt fællesskab.

Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du vil høre noget mere om stillingen, så ring endelig!


Vi glæder os til at høre fra dig!


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Bethesdavej , 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook