Pædagogisk køkkenunderviser til STU Viborg med fokus på elever og bæredygtighed

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogisk køkkenfaglig underviser søges til Linje 1 STU Viborg

På STU Viborg søger vi lige nu en køkkenfaglig medarbejder med gode pædagogiske kompetencer, erfa­ring og interesse for at arbejde i et køkkenmiljø, hvor samarbejde og udvikling af og med stu elever er i fokus.

I køkkenet på STU Viborg tilberedes der måltider til skolens elever, så her er stort fokus på at deltage i en egenproduktion og servicefunktion for skolens elever, personale og gæster.

Stillingen er fuld tid, hvilket hos os betyder, at vi arbejder i gennemsnit 39,5 timer ugentligt og afholder ferie samme tid som eleverne.
STU Viborg er en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, som rummer en mangfoldighed af skønne unge mennesker i alderen 16-25 år, som har forskellige udfordringer tæt inde på livet. Det er vores vi­sion, at de unge realiserer deres fulde potentiale, og at deres livsduelighed dermed styrkes; dette gør vi ved at styrke dem i overgangen fra ung til voksen og bygge bro mellem deres nuværende ståsted i livet og den fremtid, der venter dem. På STU Viborg kræver samarbejdet med de unge, at vi er i stand til perspektivskifte og afprøve forskellige metoder med nysgerrighed og med eleven i centrum.

STU Viborg henvender sig bl.a. til unge med:

  • Svært bevægelseshandicap
  • Multihandicap
  • Autisme
  • ADHD
  • Psykiske lidelser
  • Udviklingshæmning
  • Hjerneskade

En grundig beskrivelse af målgruppen, som vi forventer, at du er orienteret om, kan du finde på vores hjemmeside: Velkommen til STU Viborg
Det er ikke en forudsætning at du har en pædagogisk baggrund, men du skal have lyst til kompetence­udvikling, som retter sig mod målgruppen og de behov, der opstår løbende. Du skal understøtte læ­ringsprocesser og bidrage til planlægningen af langsigtet læringsforløb for eleverne i køkkenet. I forlø­bene skal du understøtte fællesskab og tværkollegialt samarbejde.

Opgaverne i køkkenet:
  • Tilberedning fra bunden og anretning af sund og varieret mad
  • Friskbagt brød dagligt
  • Tager ansvar for bæredygtighed og genanvendelse, hvis det er muligt
  • Indkøb og planlægning
  • Oprydning og opvask
  • Egenkontrol og rengøring
  • Samarbejde i huset og inddragelse af elever og medarbejdere i køkkenopgaver

En underviser på STU Viborg kendetegner sig generelt ved:
  • At være tålmodig og rummelig.
  • At have elevens mål i fokus.
  • At kunne lave skriftlig dokumentation af skoleforløbet på STU Viborg
  • At være i stand til at se den enkelte elev, og du kan tilpasse dine ideer til forskellige niveauer, hvor du har fokus på læring og udvikling.
  • At kunne foretage perspektivskifte og tilpasse tilgangen til eleven efter socialpædagogiske me­toder.
  • At kunne planlægge og organisere undervisningsforløb, aktiviteter og individuelle læringspla­ner.
  • At vægte det relationelle samarbejde med kollegaer, elever og pårørende.
  • At have viden og forståelse for målgruppens diagnoser og udfordringer.
  • At hjælpe de elever, der har brug for hjælp til personlig hygiejne – det er ikke en central opgave på linjen, men det forventes, at du tager del i dette, hvis det bliver nødvendigt.
  • At forberede undervisningen sammen med de øvrige kollegaer på skolen om eftermiddagen.

Når du bliver ansat på STU Viborg, skal du være parat til at indgå i samarbejdet med de øvrige linjer. Vi flytter os efter elevens behov og tilpasser vores tilbud efter målgruppen. I praksis betyder det, at du skal være villig til at flytte linje, hvis behovet opstår både ad-hoc og permanent.
Alt personale på STU Viborg deltager, som udgangspunkt, i personaledækning i vores klubtilbud, hvil­ket betyder, at mødetiden vil ligge inden for 06.45 og 16.00 (tirsdag 17.00 og fredag 15.00).

STU Viborg er en del af Jobigen:

I Jobigen har vi samlet:
  • Tilbud til ledige og sygemeldte
  • Beskyttet Beskæftigelse til førtidspensionister
  • Tilbud om Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (stu)

Alle tilbud hører organisatorisk under Beskæftigelsesområdet, men har hver sit grundlag og hver sit særlige fokus. Se mere på vores hjemmeside: Velkommen til Jobigen Viborg

Af hensyn til vores elever tilbydes der ikke rundvisninger.

Praktisk:

Alle ansatte ved Viborg kommune har røgfri arbejdstid. Det betyder at ingen medarbejdere må ryge i arbejdstiden.
Du skal have kørekort kategori B.
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Forud for eventuel ansættelse indhentes en børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist: søndag d. 10. november 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 14. november 2024 på STU Viborg.
Ansættelsesvilkår: 37 timer ugentlig med løn efter overenskomst. (OBS: Vi arbejder 42 uger om året med gennemsnitlig 39,5 timer ugentligt).
Ansættelse pr. 1. januar 2025.
Nærmere info: Rikke Hebsgaard Poulsen 8787 4547

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

STU, Klostermarken, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141745

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook