Pædagogisk personale søges til Specialområde Udviklingshandicap, Mosetoft

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogisk personale med højt humør søges til et godt arbejdsmiljø på Mosetoft i Viborg

Skal vi bytte?

Du får en arbejdsplads på et regionalt bo- og aktivitetstilbud med glade og engagerede kollegaer, hvor trivsel, arbejdsmiljø og indflydelse på egen hverdag er i højsædet.

Vi får en glad, smilende, og empatisk pædagogisk medarbejder, der søger faglig udvikling, en god work-life-balance og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø.

 

Mosetoft er en del af Specialområde Udviklingshandicap beliggende i det sydlige Viborg. Vi har plads til 21 skønne, voksne borgere med meget forskellige udfordringer, hvor vi bl.a. arbejder med autisme, ADHD, omsorgssvigtede personer og problemskabende adfærd.

Grundet tilgang af borgere, har vi brug for flere kollegaer der ligesom os vægter et godt arbejdsmiljø.

 

Som medarbejder på Mosetoft glæder vi os særligt til at tilbyde dig:

 

Det gode arbejdsmiljø

  • Vi sørger for grundig oplæring. Du vil blive en del af vores introduktions program, med introdage, følvagter og en tilknyttet mentor der tager dig under sig vinger den første tid og sikrer at du finder dig godt til rette hos os.
  • Vi har en stor gruppe medarbejdere, der hver eneste dag er meget opmærksomme på kollegaernes velbefindende og arbejdsmiljø. Du vil på Mosetoft konstant finde støtte fra dine kollegaer, der er fleksible ift. opgaveløsningen og som ligeledes gerne bidrager med gode råd og vejledning.
  • Vi har en ledelse, der efterlever værdier omkring transparens og nærværende ledelse. Ledelsen er altid klar med en åben dør til råd og sparring, og bestræber sig på at skabe den størst mulige grad af trivsel for alle medarbejdere.
  • Vi er en personalegruppe, der hver dag går hjem efter en arbejdsdag med masser af grin, grundet de mange vittigheder, kække kommentarer og sjove oplevelser med borgerne og kollegaer.

 

Work-Life balance

  • Du får en stor grad af medindflydelse på din arbejdsplan så den passer ind i din hverdag. Vi arbejder med grundplaner så du har mulighed for at planlægge din hverdag, også langt ud i fremtiden og ikke bare 4 uger.
  • Du får indflydelse på hvordan du vil arbejde i weekenderne. Om du vil arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend.
  • Vi har en stor og dygtig vikarstab, samt fleksible og hjælpsomme kollegaer. Det gør at du som medarbejder har god mulighed for at få fri til de vigtige ting der opstår i privatlivet.

 

Faglig udvikling

  • Vi er en del af en stor organisation med en Fagpilot uddannelse som er specielt tilpasset den borgergruppe vi arbejder med. Denne Fagpilot bliver alle nyansatte en del af, og du vil herigennem få undervisning og opkvalificering indenfor bl.a. KRAP, Neuropædagogik, Dokumentation og Nænsom Nødværge.
  • Vi arbejder med ressourcenetværk der kan give sparring og opkvalificering indenfor specifikt dokumentation, KRAP, Neuropædagogik, Sundhed og konflikthåndtering.
  • Vi har en gruppe superskarpe psykologer som vi benytter aktivt til faglig supervision på teammøder, så man får solide redskaber til det videre arbejde med borgerne.

 

Vi ser i særlig grad frem til at læse din ansøgning hvis du ser dig selv som nedenstående:

  • Pædagog, Pædagogisk Assistent og/eller har erfaring indenfor det socialpædagogiske område. Du kan også have sundhedsfaglig uddannelse og en interesse indenfor pædagogik.
  • Vi lægger vægt på personlighed og værdier. Vi efterlever værdien ”Ordentlighed” i alt hvad vi gør med hinanden og borgerne. Vi søger dig, der grundlæggende har samme værdi og som kan møde os og vores borgere med respekt, omsorg, empati og anerkendelse.
  • Du er mentalt og psykisk i balance med dig selv. Kender dine styrker og svagheder og tør stå ved dem. Det er ikke en svaghed at bede om hjælp og det er ikke en styrke at kunne klare alt alene.
  • Du kan se dig selv i arbejdet med borgere der har lavt funktionsniveau og en udadreagerende adfærd.
  • Loyal overfor fælles beslutninger. Der er stor grad af indflydelse og frihed i teamsamarbejdet på Mosetoft, men det kommer også med et ansvar om at når vi er nået frem til en retning, så følger vi den alle.

 

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have nærmere info om stillingen skal du endelig ikke tøve med at kontakte:

Thomas Schyth Nielsen - Tilbudsleder - thmlas@rm.dk - 24 44 05 31

Rasmus Stigaard - Afdelingsleder - rassti@rm.dk - 20 95 35 47

Mike Broder Jørgensen - Afdelingsleder - mike.broder@rm.dk - 51 22 71 33

 

Vi forventer at afholde løbende samtaler, alt efter hvad der passer dig og din tidsplan.

Du kan finde yderligere information om Mosetoft på https://www.sua.rm.dk/om-os/mosetoft/

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Liseborgvej, 61, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook