Barselsvikariat med forventet opstart den 1. marts 2025
I Lyngens Børnehus søger vi en pædagogmedhjælper eller en pædagogisk assistent på 37 timer ugentligt. Der er tale om et barselsvikariat, og stillingen er som udgangspunkt i 0-3-års-gruppen.
Lyngens Børnehus er et integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år og er en del af Område 3 i Viborg Kommune.
Børnehuset er fordelt på to matrikler med kun 600 meters afstand imellem. Begge huse ligger midt i et hastigt ekspanderende boligområde med en stor variation af boligtyper og en mangfoldig demografisk sammensætning. Børnehuset ligger tæt på skov, små søer og grønne områder, som vi aktivt bruger i vores pædagogiske arbejde for at udfolde læring i nærmiljøet.
Børnehusets åbningstider er kl. 6.30–16.45 (fredag til kl. 16.00).
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget en sammenhængsmodel, der danner grundlag for den politiske styring af kommunen og sætter mål, som skaber værdi for borgerne.
I Børn og Unge arbejder vi videre med Sammenhængsmodellen under overskrift ”Forskellige i fællesskab”.
Hvem er vi:
- Vi har plads til 84 børn i børnehavedelen og 26 børn i vuggestuen
- Ca. 40 % af vores børn er flersprogede, og vi sætter stor pris på denne mangfoldighed
- Vi er 19 faste pædagogiske medarbejdere
- Vi er en stabil personalegruppe med høj faglighed
- Vi har fokus på trivsel og en god arbejdsplads, hvor der er plads til alle – men ikke til alt
- Vi har en engageret forældregruppe
- Vi lægger vægt på, at alle børn bliver set og hørt, og at vores tiltag altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet
- Vi tilbyder en forældrebetalt frokostordning, som er en del af vores pædagogiske arbejde
Hvad forventer vi:
Vi forventer ikke, at du har et indgående kendskab til pædagogik eller livet i en daginstitution. Vi forventer derimod, at du er bevidst om altid at være en rollemodel for børnene. Du skal være indstillet på at lære og se feedback og evaluering som en forudsætning for arbejdet.
Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab med den øvrige personalegruppe. Et forpligtende fællesskab er centralt for både trivsel og faglig udvikling.
Vi vægter, at du aktivt deltager i hverdagen og tager medansvar for opgaverne i børnehuset. Du skal kunne håndtere en til tider travl hverdag, hvor opgaven primært handler om relationen til børnene, men også indebærer praktiske opgaver.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv sammen med børnene og finde værdi i at understøtte deres udvikling, så alle børn har en god dag.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål kan du kontakte børnehusleder Tue Kristoffersen på tlf. 30 85 89 57.
Ansøgninger modtages kun digitalt.
Vigtige datoer
Samtaler forventes afholdt torsdag den 30. januar 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil få besked den 27. eller 28. januar 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lyngens Børnehus, Hedelyngen, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/719f9251-c929-416b-844c-df11bcae127f