BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger i Bulderby en pædagogmedhjælper til en tidsbegrænset stilling i perioden 1.8.23 – 31.12.23.
Du kan glæde dig til at blive en del af et fantastisk pædagogisk fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og blive udfordret. Du bliver en del af et team, som løfter i flok, og altid gør det allerbedste for at gøre en positiv forskel for alle børn. Vi har en aktiv hverdag, hvor 60 kolleger får det bedste ud af det meste. I vores institution er der plads til begejstring og hos os er forskelligheder en styrke
Hvem er vi?
Bulderby er Mulighedernes Landsby. Vi er en 7 år gammel integreret institution. Vi har plads til godt 250 børn i alderen 0-6 år, heraf 20 børn indenfor autismespektret. Fysisk består vi af 4 selvstændige men sammenhængende klynger. I klyngerne Nordgården, Mellemgården og Sydgården er der både vuggestue og børnehave. I Villa Villekulla har vi Emils Værksted for vores førskolebørn og International børnehavegruppe. Katholt er vores specialafdeling.
Bulderby er beliggende i et dejligt roligt kvarter i Viborgs midtby. Rundt om vores smukke børnehave har vi nogle dejlige udemiljøer. Derudover har vi et spændende nærområde, der skaber mange muligheder for huset. Vi ligger tæt på Street Mekka, Søerne, centrum og stationen.
Vores vision
Vores vision er at skabe et fællesskab og læringsmiljøer for vores børn med plads til forskellighed, til det nære og trygge, og det udfordrende og udforskende – altid ud fra barnets perspektiv. Sammen med barnet, dets forældre og andre fagpersoner, understøtter vi barnets udvikling, mestring og trivsel.
Personlige og faglig profil for pædagogmedhjælperstillingen:
- Du brænder for og har en særlig interesse i at arbejde med børn
- Du har altid en positiv indstilling, er anerkendende og imødekommende overfor både børn, forældre og kollegaer
- Du ser det hele barn, såvel dets ressourcer som udfordringer, og handler derefter
- Du arbejder inkluderende og vil være med til at styrke børnefællesskabet
- Du er nærværende og engageret sammen med børnene
- Du reflekterer over egen praksis i samspil med dine kollegaer
- Du indgår aktivt i personale-, forældre- og det tværfaglige samarbejde
- Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø og Bulderbys værdier, som er Retfærdighed, Ordentlighed og Respekt
Løn og ansættelse:
Der er tale om en 37 timers stilling til besættelse 1. august 2023 eller hurtigst muligt derefter. Løn efter gældende overenskomst.
Få mere at vide om stillingen
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingerne, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Mette Dörner på tlf. 21 44 48 62, eller konstitueret pædagogisk leder Christine Juul på tlf. 29 39 60 39. Læs mere om Bulderby på vores AULA side. Vi er så heldige ofte at få mange ansøgere. Derfor er det desværre ikke muligt for os at tage imod besøg ifm. stillingsopslag.
VI glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.26.6.23
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn & Unge, Guldblommevej 2, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b5723ffc-0d8e-49bb-8230-03b26e6809c1
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842600