Passioneret omkring personaleledelse og juridisk nørderi - Viborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trafikstyrelsen søger teamleder til enhed i Viborg under Minksekretariatet 1. instans


Rammerne

Trafikstyrelsen bistår de dertil nedsatte erstatnings- og taksationskommissioner med at behandle sager fra minkavlere og følgeerhverv som følge af nedlukning af minkerhvervet i Danmark i november 2020. Til at løse denne opgave har Trafikstyrelsen midlertidigt etableret Minksekretariatet, 1. instans i Viborg. Midlertidigt fordi sekretariatet lukker igen, når alle sager i løbet af en kortere årrække er færdigbehandlet.

Minksekretariatet 1. instans er geografisk placeret på 3 lokationer. 2 teams i Viborg og 1 team i Aalborg sekretariatsbetjener de kommissioner, som træffer afgørelse i de mere end 900 ansøgninger fra avlere med mink i 2020. Disse 3 teams ledes af en sekretariatschef. Herudover er der 1 team i Vejle, som sekretariatsbetjener de kommissioner, som træffer afgørelse i de mere end 600 ansøgninger fra avlere uden mink i 2020, dvale-avlere og følgeerhverv. Ansvaret for opgaverne i Vejle er placeret hos en anden sekretariatschef.

Udover teamledere er der således 2 sekretariatschefer og 1 kontorchef for det samlede sekretariat. Sekretariatet består af både jurister, økonomer og administrative kolleger og fx også forsikringsuddannede og agronomer.

Vi søger nu 1 teamleder til det ene af de 2 teams i Viborg. Den anden teamleder har været med fra starten og har således både erfaring og den historiske viden.



Opgaverne

Minksekretariatet, 1. instans forbereder sager til de nedsatte kommissioner. Det indebærer alle aspekter af sagsbehandling, som til tider bliver omfattende, meget kompliceret og med mange detaljer. Sagsbehandlingen kræver yderligere samarbejde med mange forskellige parter.



Forventninger til teamlederen
Som teamleder har du personaleansvar for dit team med ca. 15 medarbejdere og samtidig ansvaret for driften i teamet. Det er vigtigt, at du trives med at sikre god og effektiv sagsbehandling, og det er afgørende, at du motiveres af at sætte en retning for den gode sagsbehandling sammen med den øvrige ledergruppe

Du er en erfaren personaleleder – uddannet jurist - som med fordel har kendskab til arbejdsgangene i en offentlig virksomhed og de forvaltningsmæssige spilleregler.

Derudover

  • begejstres du ved juridisk meget komplicerede problemstillinger – måske har nogen tidligere kaldt dig en juridiske nørd – hvis ja, så kan vi bruge dig
  • har du interesse/flair for driftsledelse og opfølgning - men begejstret behøver du ikke at være, da du vil få en teamleder kollega, som er begejstret for netop de drifts-ledelsesmæssige discipliner
  • er du passioneret og engageret i dit arbejde, vil gerne være med til at udvikle din arbejdsplads og de medarbejdere, som du er leder for
  • lytter du til dine medarbejdere, sætter retning for dem og udfordrer og understøtter de forskellige kompetencer hos medarbejderne i en passende balance.
Du er også en stærk kommunikator, som kan formidle komplekse sammenhænge, så det kan forstås – både skriftligt og mundtligt.

Du er en tydelig, ansvarsfuld og øvet leder, der selvstændigt kan danne dit ledelsesrum. Du kan lede både nedad, opad og til siden i organisationen. Og du ved, at du er en succes som leder, når medarbejderne kommer til dig og giver dig følgeskab

Det er desuden vigtigt, at du har et godt overblik, analytiske evner og forståelse for de helhedsorienterede aspekter i opgaveløsningen, ligesom du skal have en god organisatorisk forståelse og kunne sikre videndeling og koordinering.


Løn og ansættelsesforhold

Vi vil gerne, at du kan starte hos os den 1. oktober eller før, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2025. Arbejdsstedet er Toldboden 2 i Viborg, men der vil være nogle få dage, hvor arbejdsstedet er på lokationen i Aalborg.


Interesseret?

Du kan få mere at vide hos:
Sekretariatschef Lisbeth E. Tiljeset, liti@minksekretariatet.dk, tlf. 2124 4917 – send gerne en sms inden og aftal tidspunkt. HR Partner Lillian Hundahl, lihu@trafikstyrelsen.dk, tlf. 3057 9496



Sådan søger du

Send din ansøgning og eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest den 7. august 2023, kl. 23:59. Ansættelsessamtaler afholdes i Viborg i den 17. og den 22. august 2023. Der kan blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170900&DepartmentId=9143&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877415

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook