BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fuldtidsstilling og deltidsstilling til familiebehandlingsenhed
Til to konkrete opgaver søger Mind-Move nu et par nye kollegaer til vores familiebehandlingsenhed – opgaverne er i Viborgområdet. Grundet opgavernes særlige karakter er det en kvindelig medarbejder til fuldtidsstillingen og en mandlig medarbejder til deltidsstillingen, vi denne gang søger.
Har du flair for det relationelle arbejde og brænder for arbejdet med borgere i eget hjem, så er det måske dig, vi står og mangler.
Mind-Move er en privat organisation, som tilbyder ydelser inden for servicelovens bestemmelser til landets kommuner. Vi har 5 forskellige afdelinger, som består af opholdssteder og en selvstændig behandlingsenhed, Familiehuset, hvor vi på nuværende tidspunkt udvider grundet efterspørgsel.
Opgaverne i Familiehuset er forskelligrettede og spænder fra praktisk støtte i hjemmet, til regulære behandlingsopgaver i vores lokaler. Medarbejdergruppen er derfor sammensat af psykologer, socialrådgivere, sosu-ass. og pædagoger, for at kunne varetage de opgaver vi modtager og sikre muligheden for dobbelt-foranstaltninger samlet under et tag.
Fuldtidsstillingen er støtte til relationer imellem forælder og børn og støtte til praktiske opgaver i borgernes eget hjem. Det drejer sig om 36 timer i hjemmet i hverdagene (primært eftermiddag og aften). Arbejdstiderne kan dog variere på baggrund af forholdende i familien, f.eks. mødedeltagelse. Der eftersøges som sagt en kvindelig medarbejder til denne opgave.
Deltidsstillingen er støtte til en ung mand, dette sker fra Mind-Moves adresse i Viborg. Det drejer sig om 10 timer ugentlig, der kan ligge om eftermiddagen, aften eller i weekenden, efter aftale med den unge.
Om dig:
- Du kan lide at arbejde tværfagligt både internt og ud af huset.
- Selvom der vil være tilknyttet en kollega i en opstart og være mulighed for løbende sparring, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv kan være undersøgende f.eks. ift. handlemuligheder for familien, kunne varetage korrespondance med samarbejdsflader, strukturere din kalender mm.
- Vi arbejder tæt sammen i vores behandlingsenhed kollegialt på tværs af faggrupper, hvor vi ser du har lyst til at indgå i samarbejdet i huset og bidrage med dine kompetencer, input og færdigheder.
- Det er vigtigt du formår at være tydelig overfor ledelse og kollegaer, da vi ofte arbejder ude af huset selvstændigt.
- Du har gerne erfaring fra familiebehandling, psykiatri, misbrugsbehandling eller lign., men det er ikke forudsætning, da vi løbende opkvalificerer medarbejdere. Det vigtigste er din motivation for arbejdet med sårbare familier og relations arbejde.
- Din faglige baggrund kan være pædagog, socialpædagog, socialrådgiver, psykolog, sosu eller lign., men det vigtigste er, at du har baggrunden og indstillingen til at arbejde udviklingsorienteret med socialt udfordrede forældre og børn.
Vi kan tilbyde:
- Medindflydelse på opgaveløsning ift. interessefelt og kompetencer. Herunder kompetenceudvikling.
- Tæt ledelse med fokus på opgaveløsningen. Herunder supervision, personalemøder samt tæt faglig sparring på opgaverne.
- En dagligdag som er centreret omkring sårbare familier i et spændende behandlermiljø, med mulighed for fordybelse og fagnørderi.
- En passioneret og dygtig personalegruppe, der brænder for arbejdet og de mennesker vi beskæftiger os med.
- Mulighed for en unik indsigt i arbejdet der ofte er med minoritets etniske danske børn og familier, hvor der oftest er iværksat dobbelt foranstaltninger.
Familiehuset har fysiske lokaler i Viborg C, men da en del af vores opgaver foregår i borgernes eget hjem, kan arbejdssted variere.
Uanset om du søger fuldtids- eller deltidsjob opfordres du til at søge, da der er tale om vekslende arbejdstider og mangfoldig sammensætning i personalet. Vi vægter den personlige profil højt, kompetencer kan udvikles. Er du i tvivl om du opfylder kriterierne, ønsker at høre mere om stillingen, organisationen eller den metodiske tilgang, så kontakt endelig nedenstående for at høre mere.
Af hensyn til familierne vil arbejdsopgaven endeligt blive defineret ved en ansættelsessamtale.
Det gøres opmærksom på, at en ansættelse er betinget af børneattest og straffeattest, som indhentes ved ansættelse. Det er ligeledes en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed.
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte driftsdirektør Laila Jerming Graf på tlf. 4096 2220.
Løn- og ansættelsesforhold forhandles ud af den enkeltes kompetencer og forudsætninger for at varetage opgaverne.
Ansøgningsfristen er d. 28.07.23, men vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning!
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os din ansøgning, dit CV og dokumentation på uddannelse til: job@mind-move.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Mind-move ApS, Strandvejen, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: job@mind-move.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875861