BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en personlig assistent for afdelingsledelsen, der kan understøtte os, cheflægen og chefsygeplejersken i driften og udviklingen af Hjertesygdomme – en afdeling med ca. 165 medarbejdere. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge, gerne med tiltrædelse den 1. august 2024.
Om stillingen
Du er en administrativ kapacitet - en nøglefunktion i vores stab, der har hjemme i Viborg.
I staben er der foruden dig en øko-plan assistent samt en sundhedsfaglig specialist.
Du varetager ledelsesbetjening, herunder løser både komplekse samt rutineprægede administrative opgaver. Du har et tæt samarbejde med HR afdelingen i hospitalet samtidig med, at du er sparrings-partner for afdelingens ledergruppe, som tæller ledende overlæger, oversygeplejersker, en ledende lægesekretær samt afdelingsledelsen.
Du bistår ledergruppen i forhold til planlægning af oplæg og præsentationer, du faciliterer processer på temadage, du vedligeholder afdelingens hjemmeside, du udarbejder nyhedsbreve ligesom du har praktiske opgaver i forbindelse med mødeaktiviteter, ansættelser, kursustilmeldinger o. lign.
Om udvikling af Hjertesygdomme
Afdelingen er under nyopbygning efter "SPAR 2024 ", en politisk bestemt fusion af de tre hospitalsenheders kardiologiske funktioner. Hjertesygdomme får således en stor regional funktion, som påkræver nytænkning og nye innovative løsninger. Det vil du blive en del af.
Før fusionen har Hjertesygdomme flere gange været kåret som landets bedste. Patienttilfredsheden er stor, vores målopfyldelse er høj på alle patientgarantierne og afdelingen er national kendt for sin gode faglige kvalitet på alle grenspecialerne. Vi prioriterer et motiverende fælles forpligtende samarbejde og et sundt og anerkendende arbejdsmiljø. Det skal du hjælpe os med at fastholde.
Det vil være en fordel, at du kender til Hospitalsvæsenet og dets aktører. Der er ikke fast krav om uddannelse. Vi vil ved udvælgelsen lægge større vægt på din profil, dit engagement, dine kompetencer og din erfaring.
Vi kan tilbyde dig:
- et job der er er præget af stor autonomi – og ansvarlighed
- et job med varierende opgaver, omskiftelighed og udvikling
- en opgaveportefølje hvor nysgerrighed og medindflydelse er en selvfølge
- et tværfagligt samarbejde hvor værdierne er gensidig tillid og respekt, ordentlighed og professionalisme
- en omgangstone der er uformel og afslappet.
Vi forventer at du:
- over for både interne og eksterne aktører kan agere professionelt som vores "ansigt" udadtil
- kan arbejde selvstændigt – og bevare roen også under tidspres
- kan arbejde struktureret og systematisk
- har kendskab til IT systemer, herunder Silkeborg Data og Office-Pakken
- kan arbejde under fleksibel arbejdstid med stor frihed under ansvar
- er velforberedt, velfunderet og velargumenteret både i tale og skrift.
Om Hjertesygdomme
Afdelingen består af et Hjerteafsnit med 29 senge, Dagklinik Viborg, Hjerteklinik Viborg, Hjerteklinik Silkeborg og Hjerteklink Skive. I sengeafsnittet er der ca. 5000 indlæggelser pr. år og i Hjerteklinikkerne og Dagklinikken modtages ca. 42.000 patienter til diagnostik og behandling samt kontrol. Endvidere er der en høj forskningsaktivitet, dels i Hjerteforskningsenheden, der bl.a. varetager medicinalforskning samt i f.t. egen-initierede projekter.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertesygsomme.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum på telefon: 78447007
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest mandag den 17. juni 2024. Ansættelsessamtale finder sted den 21. juni 2024.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054954