BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du identificere virksomhedernes behov og hjælpe ledige borgere i ressourceforløb med at finde deres plads på arbejdsmarkedet? Vil du være en del af et ambitiøst og målrettet team, hvor tæt samarbejde med borgere og virksomheder, er med til at skabe meningsfulde og holdbare løsninger? Så er du måske vores nye kollega.
I Fleksjob- og ressourceforløbsteamet samarbejder vi med borgere som er indstillet til et ressourceforløb eller er visiteret til et fleksjob og modtager ledighedsydelse eller er ansat i et fleksjob. Vores nye kollega, skal arbejde med ledige borgere i ressourceforløb.
Som jobkonsulent er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende, men din erfaring og personlige kompetencer er afgørende for, at du kan identificere muligheder og potentielle jobåbninger i dialogen med virksomhederne. Du har en ressourcefokuseret tilgang til opgaverne og formår også at finde løsninger for borgere der har begrænset erfaring på arbejdsmarkedet. Det falder dig naturligt at være udadvendt og serviceminded, hvor du i hverdagen er god til at se muligheder. Du er en teamspiller, som ønsker at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og har lyst til at meningsudveksle og vidensdele.
Vi arbejder målrettet med at styrke vores digitale dialog med både borgere og virksomheder, derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med digitale samtaler eller tilsvarende. Skriftlighed og løbende registrering er en vigtig del af arbejdet for at systematik kunne dokumentere udvikling i de forløb der etableres ved en arbejdsgiver. Vores fagsystemer er Momentum og Vitas.
I Jobcenter Viborg arbejder vi ud fra kerneydelsen:
At bistå ledige og sygemeldte i at komme i varigt arbejde – hurtigt og effektivt samt at servicere virksomheder, der søger arbejdskraft eller som ønsker at fastholde ansatte i job.
En kerneydelse, som vi løser gennem metoden ”Viborgmodellen”. En metode, hvor vi vægter tæt dialog med borger og i samarbejde fastsætter en konkret plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Arbejdet som jobkonsulent omfatter bl.a
Tro på at der er et job til alle og arbejde med afsæt i Viborgmodellen
- Etablering af virksomhedspraktikker
- Vejlede borgere og virksomheder om mulighederne i et samarbejde med jobcentret
- Etablering af ordinære timer
- Være opsøgende i forhold til at skabe job- og praktikåbninger
- Tæt opfølgning med fokus på udvikling og progression, herunder afdække og udvikle borgernes kompetencer og matche dem med virksomhedernes behov
- Mentorstøttende opgaver og coaching inden for en jobrettet ramme
- Blik for tendenser på arbejdsmarkedet samt uddannelses- og karrieremuligheder
- Bruge digitale løsninger, som fx videomøder, i dialog med borgere og virksomheder
- Arbejde med korrekt skriftlig dokumentation i vores IT-systemer
- Anvende opkvalificering i samarbejde med både ledige og virksomheder
- Opbygge og vedligeholde et stærkt virksomhedsnetværk
- Tæt samarbejde med beskæftigelsesfaglig medarbejder
- Samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
Om teamet:
Fleksjob- og ressourceforløbsteamet består af jobkonsulenter, beskæftigelsesfaglige medarbejdere, administrative medarbejdere, en husassistent og to fagspecialister. Teamet er organiseret under afdelingen Job og Unge i Jobcenter Viborg og har adresse på Sct. Mogensgade 5 i Viborg. Vi samarbejder tæt med kolleger på Rådhuset og på tværs af kommunen.
Vi tilbyder dig:
- Et højt fagligt og engageret arbejdsmiljø
- Et ambitiøst team, der arbejder målrettet og resultatorienteret
- Gode og engagerede kolleger og ledelse tæt på
- Gode muligheder for udvikling, sparring og indflydelse
- Et selvstændigt job med brede samarbejdsflader på tværs af hele kommunen
- En hverdag med tempo præget af lyst til at gøre en forskel for både virksomhederne og de ledige borgere i Viborg Kommune.
Viborg Kommune har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed og Mod som grundlæggende værdier, som sammen med vores grundfortælling Vi er Jobcenter Viborg sætter normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats (læs mere i linket).
Send os en motiveret ansøgning og CV.
Stillingen er på fuld tid.
Du skal være i besiddelse af kørekort, og der er i Viborg Kommune tjenestebiler til rådighed, men du skal også kunne anvende egen bil i jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.
Ansøgningsfrist torsdag den 18. april kl. 8.00 og samtaler afholdes mandag den 22. april.
Ansættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. juni 2024.
Ved behov for yderligere information er du meget velkommen til at kontakte leder Fatima Dapo på tlf. 87874212 eller fagspecialist Vinnie Højmark på tlf. 87874922.
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jobcenter Viborg, Prinsens Alle, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019413