BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Region Midtjylland har 33.000 ansatte i en decentral organisation, og vi er dagligt i kontakt med en stor del af regionens 1.3 mio. borgere. Derfor stiller omverdenen høje krav til os, og det stiller høje krav til vores kommunikation. Både internt og eksternt. Vi søger derfor en pressechef, der får en nøglerolle som rådgiver og sparringspartner for regionens administrative og politiske topledelse samt ansvar for, sammen med vicedirektøren for Koncern Kommunikation, at udforme og eksekvere en langsigtet proaktiv kommunikationsindsats med fokus på at formidle både de gode historier og de svære demokratiske beslutninger.
Stillingen er oprettet som led i en omorganisering af Koncern Kommunikation, hvor pressechefen bliver personaleleder for medieteamets otte medarbejdere. Herunder regionens videojournalist, tre medarbejdere tilknyttet Regional Udvikling samt en community manager, der har ansvaret for regionens sociale medier. Teamet leverer bl.a. kommunikations- og presserådgivning, producerer flermedielt indhold til interne og eksterne kanaler samt bemanding af regionens pressevagt.
Du får ansvaret for:
- Den primære presserådgivning af regionsrådsformand og direktion – også uden for almindelig åbningstid
- Personaleledelse af otte medarbejdere i Medieteamet
- Beredskabskommunikation i hele koncernen – ledende rolle i krisehåndtering
- Understøttelse af topledelse og øvrige ledere i forhold til at stille op til interviews i forhold til medierne, herunder budskabs- og medietræning
- Koordinering af koncernunderstøttende presseinitiativer med de øvrige kommunikationsenheder på hospitalerne, Socialområdet og Regional Udvikling
- Du indgår i løbende samarbejde med kommunikationscheferne på hospitalerne samt pressecheferne i de andre regioner og Danske Regioner
Vi forventer, at du
- Har flere års erfaring med pressehåndtering og relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller lignende
- Har ledelseserfaring og erfaring med at agere i krydsfeltet mellem presse, politik og organisationsforståelse i en politisk ledet organisation
- Er fortrolig med mediernes arbejdsforhold og politisk kommunikation
- Forstår den interne kommunikations betydning for regionens omdømme og vægter sammenhængen mellem intern og ekstern kommunikation højt
- Kan håndtere at arbejde med korte deadlines, høj kompleksitet og stor arbejdsmængde samt evner at balancere mellem produktion og rådgivning
- Er dygtig til at opbygge relationer, kan skabe motivation og følgeskab og har gode samarbejdsevner
- Kan holde hovedet koldt også under en større krise med stor pressebevågenhed
Koncern Kommunikation
Pressechefen refererer til vicedirektøren for Koncern Kommunikation, der løser en række strategiske og forretningskritiske opgaver for regionsråd og direktion. Både vedr. intern og ekstern kommunikation. Koncern Kommunikation yder kommunikations- og medierådgivning og dækker hele paletten af fælles kommunikationsplatforme. Det vil sige hjemmesider, interne kommunikationskanaler, sociale medier, pressemeddelelser, patientkommunikation, employer-branding og grafisk service.
Koncern Kommunikation består af 27 medarbejdere og er inddelt i fire teams, hvor pressechefen er personaleleder for medieteamet og har det daglige ansvar for medieteamets opgaveportefølje.
Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ organisation, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling. Nemlig sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede samt at være en tværgående politisk drivkraft for grøn omstilling, mobilitet, kultur, uddannelse og bæredygtig regional udvikling. Regionen bliver styret af 41 direkte valgte politikere i regionsrådet. Læs mere: Hvad er regionen - Region Midtjylland (rm.dk)
Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse 1. marts 2024 eller snarest derefter. Du bliver ansat ved Region Midtjylland med tjeneste i Regionshuset, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Stillingen som pressechef i Koncern Kommunikation aflønnes efter aftale for chefer på trin 51 med et opslagsniveau på 700.113 (1. oktober 2023-niveau).
Hertil kommer eventuel kvalifikationsløn efter forhandling samt pension på 21,59 pct.
Stillingen er fuld tid. Rent praktisk kan du regne med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Flere oplysninger:
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Vicedirektør Kasper Kolind i Koncern Kommunikation på 29335680.
Læs mere om Koncern Kommunikation på https://www.rm.dk/kontakt/koncern-kommunikation/
Praktisk om ansøgningsprocessen
Samtaler finder sted mandag 5. februar (Viborg) og 2. samtale onsdag d. 22. februar (Viborg)
Vi forventer at gøre brug af en personprofiltest i forbindelse med den endelige udvælgelse af kandidater. Denne vil gennemføres i perioden mellem 1. og 2. samtale.
Sådan gør du:
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er 29. januar 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skottenborg 26, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965756