BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I takt med en stigende projektportefølje hos den nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed, søger vi en projektleder med speciale i kommunikation til at varetage to af vores EU-projekter.
Projektlederen vil være ansvarlig for alle aspekter af projekterne, med et særligt fokus på kommunikationsopgaver herunder udarbejdelse af kommunikationsmateriale (tekst og visuelt materiale), projektstyring, koordinering, og projektøkonomi. Du vil være i dialog med en alsidig skare af samarbejdspartnere og stakeholders til projektet.
Jobbet
Som vores nye projektleder bliver din primære funktion at drive to igangværende EU-projekter. CenSec er ansvarlig for den arbejdspakke som omhandler kommunikation for begge projekter, hvorfor det er særligt vigtigt med gode kommunikative egenskaber og erfaring med produktion af diverse kommunikationsmaterialer. Der forventes en hurtig eksekvering på opgaverne. Du skal derfor være i stand til at kunne danne dig et overblik, deltage i ugentlige projektmøder, eksekvere på egne opgaver og leverancer samt holde et aktivt øje med projektøkonomien.
Du vil få et selvstændigt og afvekslende job i en internationalt orienteret organisation, hvor der bliver lagt stor vægt på faglighed og handlekraft hos den enkelte. Du forventes at have lyst og evner til at tage ejerskab og ansvar, samt præge og udvikle dine arbejdsopgaver.
Stillingen refererer til CenSecs direktør og opgaverne løses både selvstændigt og i samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Udarbejdelse af diverse kommunikationsmateriale (tekst og grafik)
- Være sparringspartner på kommunikation over for projektsamarbejdspartnere
- Projektstyring og -koordinering
- Opbygning af netværk ind- og udland
- Formidling og kommunikation om projektet til eksterne interessenter
- Bidrage til planlægning og gennemførsel af aktiviteter i projektet
- Projektøkonomi og afrapportering
- Samarbejde med relevante aktører i økosystemet nationalt og på europæisk niveau
Din profil
Du har en kommunikationsbaggrund og meget gerne erfaring med projektledelse, men sidstnævnte er ikke noget krav. Du har gode kommunikationsevner, er god til at netværke og har erfaring med at samle og engagere forskellige aktører, da meget af dit arbejde vil bestå i at engagere og koordinere projektaktiviteterne.
Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet med kvalitet og systematik. Du er god til at planlægge din tid og dine aktiviteter for at kunne arbejde effektivt med de prioriterede opgaver.
Du må gerne være nyuddannet inden for kommunikation med motivation og gå-på-mod til at omsætte og udvikle dine kompetencer til et højt niveau i en professionel klyngeorganisation.
Du må gerne have et indblik i forsvarsindustrien, men det er ikke et krav.
Faglige kompetencer:
- Du er kommunikativt stærk, både mundtligt og skriftligt
- Du har med fordel erfaring med videoredigering
- Du er hurtig til at danne et godt overblik og trives med mange bolde i luften
- Du er god til at tilegne dig ny viden og sætte den i spil
- Du er god til projekt- og koordinationsarbejde
- Du er fortrolig med IT som arbejdsredskab inkl. Adobe InDesign og MS Office
- Du har kendskab til onlinemødeplatforme som MS Teams
- Du taler og skriver engelsk på forretningsniveau
Vi tilbyder
En betydningsfuld rolle i en internationalt anerkendt netværksorganisation, som skaber innovation, vækst og arbejdspladser. Du får opgaver og muligheder, der medfører faglig og personlig udvikling i et internationalt miljø med ansvar efter evner og ambitioner.
Dine kollegaer er ambitiøse, humoristiske og uformelle, og trods forskellige ansvarsområder, arbejder vi sammen som et team og hjælper hinanden.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag på vores kontor i Viborg eller København med mulighed for hjemmearbejde. Vi er fleksible i forhold til dine ønsker om hvilket kontor du ønsker at tilhøre, da vi ønsker at tiltrække den rigtige kandidat uanset geografisk placering.
Arbejdstid og løn m.m.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på funktionærvilkår.
I forbindelse med projektkonsortiemøder og andre aktiviteter i projekterne i ind- og udland vil der være nogen rejseaktivitet, som altid aftales på forhånd og i god tid.
Løn efter kvalifikationer og evner til at skabe værdi for CenSec.
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst COO Martin Teglgaard, på tlf. 31 76 50 53 eller skriv til info@censec.dk
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV til samme mailadresse snarest muligt og senest den 1. juli 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende med henblik på ansættelse den 1. august 2024 eller snarest derefter.
CenSec
CenSec – Center for Defence, Space & Security er Danmarks nationale innovations- og erhvervsklynge for aktører inden for forsvar, rum og sikkerhed.
Som national klynge er vores mandat at samle og styrke hele økosystemet, heriblandt virksomheder, videninstitutioner og myndigheder.
Vi har en dyb forståelse af økosystemet og en dybdegående viden om vores medlemmer. Vores ambition er at være et omdrejningspunkt hvor alle aktører ser os som den primære drivkraft til at fremme samarbejde på tværs og øge innovation i industrien.
Vi er en tillidsbaseret og stærk medlemsorganisation. Siden 2004 har vi arbejdet for at styrke netværk, samarbejds- og forretningsmuligheder på tværs af sektorer og grænser, gennem facilitering af nationale og internationale netværksaktiviteter.
CenSec – skaber innovation, vækst og robusthed for Danmark.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec), Gravene, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068310